Biografi af Erik Bondo Svane

Gå tilbage til personvisning

Dommerfuldmægtig, cand. jur., f. 23.10.

1911 i København, d. 5.3.1945 i

Dessauer Ufer.

F.: Viceskoledirektør Hans Anton Svane, f.

30.9.1869 i Hornum, d. 15.3.1948, og hustru

Margrethe Louise f. Bondo, 14.12.1872

i Svendborg, d. 14.8.1939.

 

Tilknyttet modstandsbevægelsen i Åbenrå.

Student fra Metropolitanskolen 1930,

cand. jur. 1936. Ansat hos højesteretssagfører

Oskar Bondo Svane, senere sekretær i

Ministeriet for Handel og Søfart. 1938

dommerfuldmægtig i Åbenrå. Formand for

Danske Samfunds Ungdomssamvirke i Åbenrå,

leder af Åbenrå danske Ungdomshjem og

medlem a f bestyrelsen for Folkeligt Samfund

i Åbenrå. Deltager i et vidt forgrenet

nationalt arbejde i Sønderjylland og forfatter

til en række artikler om Sønderjyllands

historie og topografi. Medlem af Det konservative

Folkeparti. I sommeren 1944 knyttedes

Erik Bondo Svane til det illegale arbejde

i Åbenrå. På dette tidspunkt dannedes

en ny byledelse, hvori Erik Bondo Svane

varetog kontakten til ungdomsforeningerne

med henblik på oprettelsen af ventegrupper.

Han fungerede tillige som meddeler for Frit

Danmark. I oktober 1944 blev region III

for anden gang revet op. I Åbenrå blev to

medlemmer af byledelsen arresteret, medens

to andre gik under jorden. Den 19.10.

1944 blev Erik Bondo Svane arresteret på

sit kontor. Han indsattes i Åbenrå Arrest og

sad her, til han 31.12. så overførtes han til

Frøslevlejren. 12.1.1945 deporteret herfra

til Neuengamme, hvorfra han sidst i januar

sendtes på udkommando til arbejdslejren

Dessauer Ufer ved Hamburg. Her døde

han 5.3.1945, svækket af underernæring og

mishandling, af en bronchitis. Han begravedes

i Ohlsdorf, hvorfra hans lig efter kapitulationen

hjemførtes og bisattes i Ryvangen.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 1.019.

Litteratur:

Helvede har mange navne, s. 234

A. Falk Jensen og H. Hjort Nielsen: Candidati

Juris 1736-1936, IV, s. 168

A. Falk Jensen: Fortegnelse over Danmarks

Dommerfuldmægtige den 1. juli 1943, s. 34

Juridisk og Statsvidenskabelig Stat, 1940, s.

366, 445

Beretning om Dommerfuldmægtig af Aabenraa

Erik Bondo Svanes illegale Arbejde, Fangenskab

og Død under tysk Tvangsarbejde,

u.st., u.å.

Aabenraasamfundet, 1945, s. 59

Aage Trommer: Modstandsbevægelsen i Aabenraa

og Omegn. Sønderjydske Aarbøger 1965,

s. 139-180

Marstal Kollegiesamfunds årsskrift (foto)

Sønderjydske Årbøger, 1946, s. 120 f.

Tidsskrifter:

Grænselandet, marts 1945 (foto)

Thyras Vold, 15.5.1945 (foto)

Sønderjydske Månedsskrift, 1945, s. 90 (foto),

1951, marts (foto)

Frit Danmark, 1947, nr. 3 (foto)

Information, 4.1.1945, nr. 374, 19.1.1945, nr.

387

De danske Ungdomsforeninger, 1944-45, s. 28

Åbenrå Efterskoles Elevforening, 1945

Sønderjylland, 1945, nr. 7

K.U., 23.4.1945, nr. 4

Juristen, 1945, s. 151

Fuldmægtigen, 1945, nr. 7, 1946-47, nr. 3

Danskeren, 13.1.1945, nr. 6, 9.4.1945, særnummer

Roning, 1945, nr. 6

Danske Studenters Roklub, 1945, nr. 6

Ugeskrift for Retsvæsen, afd. B, 1946, s. 48

Sprogforeningens Almanak, 1946, s. 96-97.

Avisstof:

Berlingske Tidende, 14.6.1945

Politiken, 20.3.1945

Hejmdal, 22.3.1945.

Monumenter:

Mindesmærke, Skamlingsbanken

Mindeplade, Metropolitanskolen

Mindeplade, Åbenrå Politistation

Dommerfuldmægtig Erik Bondo Svanes Mindefond,

Åbenrå, til fordel for den dansksindede

ungdom i Sønderjylland.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

 


Udviklet af ditmer a/s