Biografi af Kay Helge Svendsen

Gå tilbage til personvisning

Ejendomsmægler og forsikringsmand, f. 11.

11.1918 i København, d. 24.5.1945 på Blegdamshospitalet.

F.: Snedkermester Laurits Emil Svendsen, f.

15.10.1890, og hustru Ingrid Marie Kirstine

Timmermann f. Møller, 24.10.1900.

 

Tilknyttet Dansk-Svensk Flygtningetjeneste.

Skolegang på Bryggervangens Skole. Ejendomsmægler,

forsikringsmand og bogholder.

Gennem sin onkel, kaptajn Carl Arvid

Bostrøm, i august 1943 tilknyttet det illegale

transportarbejde på Øresund. Han fungerede

som onklens førstemand på dennes

båd M/S Samson. Da Dansk-Svensk Flygtningetjeneste

dannedes i efteråret 1943 tilknyttedes

begge denne organisation. Indtil

midten af 1944 sejlede de fortrinsvis med

flygtninge. I sommeren 1944 gik man imidlertid

også over til at transportere våben og

depecher for Holger Danske og efterretningstjenesten.

Båden benyttedes tillige ved

forsyning af modstandsbevægelsen på Bornholm

med våben og sabotageudstyr fra Sverige,

9.10.1944 blev båden tilbageholdt i Frihavnen

som følge af en angivelse, og både

Carl Arvid Bostrøm og Kay Helge Svendsen

arresteret tillige med fire illegale passagerer.

Kay Helge Svendsen deporteredes til Neuengamme,

hvorfra han overførtes til Sverige

med Røde Kors. Hjemførtes til Blegdamshospitalet

efter kapitulationen, hvor han døde

som følge af eftervirkninger af opholdet i

koncentrationslejren.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 74

D.f.U., 30.947/45

CK„ 2.954

UFF., 1.025.

Monumenter:

Mindeplade, Bryggervangens Skole.

Andet:

Begravet, Assistens Kirkegård, afd. Q, nr. 480.

Se biografi over Carl Arvid Bostrøm og Robert

Jensen.

På Frihedsmuseet findes et fotografi af M/S

Samson, Arvid Bostrøm og Kay Helge Svendsen.


Udviklet af ditmer a/s