Biografi af Jørgen Bech Simony

Gå tilbage til personvisning

Politimester, f. 5.2.1887 i .lborg, d. 12.11.

1944 i Husum-lejren i Tyskland.

F.: Stiftamtmand Johan Frederik Simony

og hustru Henriette, f. Bech.

Gift (1) 1919 med Paula Irene Garde, (2)

21.6.1934 med Karen Edith Johanne Ørstrøm,

f. 27.11.1896 i København. (B.: P.

4.7.1920, D. 3.6.1922, P. 6.7.1925).

 

Leder af modtage- og sabotagegruppe i

Varde.

Student fra Frederiksberg Latin- og Realskole

1905. Cand. jur. 1913. By- og Herredsfuldmægtig

i Odense samme år. Politiassistent,

senere fuldmægtig i Odense 1919.

Politimester i Varde 1934.

I slutningen af 1943 var en række 

kastninger over Sjælland mislykkedes, og

den engelske faldskærmsorganisation foretrak

nu at benytte sig af modtagelser i Jylland.

Faldskærmsmanden Aage Møller Christensen

havde gennem lokale folk fundet

frem til en modtageplads ved Skodborg Høj,

nordøst for Varde. På lokalt initiativ opstilledes

en Varde-modtagegruppe, der blandt

andet rekrutteredes gennem en meget aktiv

kommunistisk sabotagegruppe, samt gennem

nogle af politifuldmægtig Schlanbusch’

kontakter i byen. Politifuldmægtig Schlanbusch

opfordrede Simony til at overtage ledelsen,

hvilket han gjorde., Den første og

eneste modtagelse fandt sted på modtagepladsen

den 12.10.1943.

Gruppen gennemførte endvidere en sabotage

imod Varde Stålværk den 12.12.1943 i

samarbejde med Holger Danskes gruppe 2,

et samarbejde etableret igennem Dansk

Samling. Den store virksomhed blev totalt

standset i et halvt år. I februar 1944 forsøgte

man endnu en gang a t etablere et lignende

samarbejde med henblik på at ødelægge

Åbenrå Motorfabrik og Fabrikken Hamag.

En række komplikationer i forbindelse med

udførelsen af disse aktioner førte til en række

arrestationer i Varde og Esbjerg. I alt

arresteredes ti mand, deriblandt politimester

Simony. De sad arresteret til den 9.2.1944 i

Esbjerg og overførtes derefter til Vestre

Fængsel. Her skulle deres sag have været behandlet

lige efter sagen mod Hvidstengruppen,

der blev henrettet. Generalstrejkens

udbrud medførte imidlertid, at domfældelserne

blev udsat. Arrestanterne overførtes

til Frøslev og deporteredes tre uger senere,

den 15.9.1944, til Neuengamme. Herfra

sendtes Jørgen Simony på udkommando til

Husum, hvor han døde allerede den 12.11.

1944.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 16.232

D.f.U., 30.128/44

UFF., 993

Rigsarkivet: Jens Lillelunds arkiv: Forskellige

rapporter fra medlemmer af Holger Danske om

Holger Danskes historie (Jørgen Kielers rapport).

Oberstløjtnant O. J. Feddersens arkiv 1944-46:

Oplysninger om modstandsbevægelsen i Ølgod.

Litteratur:

De illegale, s. 74

Helvede har mange navne, s. 173

Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour),

III, s. 302

Dansk Politi Stat, I, 1943, s. 448

Juridisk og Statsvidenskabelig Stat, 1946

Politiets Mindeblad, s. 48 (foto)

Til landets bedste, s. 465

Aage Trommer: Modstandsbevægelsen i Åbenrå

og Omegn, Særtryk af Sønderjydske årbøger

1965, s. 154 ff

Kontakt med England, s. 263

Hemmelig Alliance, I, s. 275 ff

Danmarks Frihedskamp, s. 64, 226

Men aldrig kan et Folk forgå, s. 60.

Tidsskrifter:

Information, 20.2.1945, nr. 414

Danmarksposten, 1945, nr. 4, 5, 6, s. 57

Pigtråd, 1950, nr. 9, 1956, nr. 2

Tidsskrift for Politivæsen, 1945, nr. 18, s. 2.

Avisstof:

Demokraten, 27.5.1945

Jyllands-Posten, 12.5.1945 (interview med Jens

Lillelund)

Nationaltidende, 9.7.1945

Ringkøbing Amts Dagblad, 9.7.1945

Social-Demokraten, 8.7.1945

Sydvestjylland, 12.5., 14.5., 15.5. (artikel af

politifuldmægtig Schlanbusch om Varde modstandsbevægelse),

9.7.1945

Vestjyden, 12.5., 14.5.1945

Land og Folk, 7.7.1945.

Monumenter:

Mindeplade, Frederiksberg Gymnasium

Mindelund, Arnbjerg Anlægget i Varde

Mindeplade, Politigården, København

Mindesmærke, Skamlingsbanken.

Andet:

Begravet, Varde Kapelkirkegård, nr. 46.

Se biografier over: Peer Borup, Gemer-Mikkelsen,

Knud Nordentoft og Peter Petersen.


Udviklet af ditmer a/s