Biografi af Holger Sofus Thorstein Sønderup

Gå tilbage til personvisning

autoreparatør, f. 4.3.1901 i Reersø, d. 27.1.

1945 i Neuengamme.

F.: Købmand Vilhelm Sønderup, f. 31.3.

1877, og hustru Karoline, f. Bengtson, 16.9.

1877.

Gift 3.3.1934 med Emmy Nancy, f. 18.11.

1906.

Tilknyttet politiets modstandsgrupper.

Skolegang på Vinde-Helsinge Skole 1907

-13. Mekanikerlære i Gørlev. Fortsatte læretiden

ved maskinfabrikken Henning Klee

i København. Læste nogle år til maskinkonstruktør,

afbrudt af militærtjeneste. Var

i disse år spejder, senere tropsfører i København.

Efter soldatertiden privatchauffør og

senere værkstedsleder i automobilfirmaet

Th. Pedersen. Fra 1928 motorkører for British

Motor og firmakører for Bohnstedt-Petersen.

Deltog i en række internationale løb.

1936 eget værksted, firmaet Sønderup og

Christensen i København. Fik under krigen

forbindelse med politiets modstandsgrupper.

Deltog i opsamling af våben i skovene omkring

Gyldenløves Høj og transport af de

nedkastede våben til København. Arresteret

24.5.1944, som følge af en angivelse, sammen

med sin kone, der senere blev frigivet.

Efter forhør på Dagmarhus, indsat i Vestre

Fængsel indtil oktober 1944, afbrudt af

hyppige forhør på Shellhuset. Oktober overført

til Frøslevlejren og herfra 20.10.1944

deporteret til Neuengamme, hvor han døde.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 4.266

D.f.U., 31.344/45

CK., 55.395

UFF., 1.033 A

Litteratur:

Helvede har mange navne, s. 201 (dødsdato her

angivet som 11.11.1944)

Motorsportens kendte ansigter 1920-45, Politikens

Forlag.

C. Næsh Hendriksen: Fra Slaggebane til Spitfire

med Morian Hansen, s. 39.

Avisstof:

Artikler i trediverne af Holger Sønderup i B.T.

om motorsport

Sorø Amtstidende, 11.7., 26.7.1945.

Monumenter:

Mindesten, Reersø Kirkegård

Mindesten, Christmas Møllers Plads, København

Mindegravsted, Brønshøj Kirkegård, Umegård

1-181

Mindesten, Gyldenløves Høj, Skjoldnæsholm.


Udviklet af ditmer a/s