Biografi af Peter Bergenhammer Sørensen

Gå tilbage til personvisning

Sørensen, Peter Bergenhammer

Bryggeriarbejder, f. 3.6.1914 i Maribo, d. 29.6.1944 i Ryvangen.
F.: Arbejdsmand William Bergenhammer Sørensen, f. 20.1.1878 i Bursø, Mariba amt, d. 9.11.1949, og hustru Anna Petrine Nielsine Agnes f. Jensen, 14.4.1881 i Hunseby, Maribo amt, d. 24.10.1950.
Gift 25.04.1939 med Kirstine Nicoline Søvang Fiil, f. 23.8.1918 i Gassum. (B.: P. 23.8 .1942).

 

Medlem af Hvidstengruppen.
     Peter Bergenhammer Sørensen var kroejer Marius Fiils svigersøn. Han boede i et hus tæt ved kroen i Hvidsten. Arbejdede på bryggeriet ,,Thor” i Randers, men deltog også i arbejdet på kroen.
     Da Marius Fiil i marts 1943 dannede Hvidstengruppen, indtrådte både Peter Bergenhanuner Sørensen og hans kone i arbejdet. Deres hus blev ofte udgangspunktet for gruppens arbejde, da selve kroen var for udsat til, at illegalt arbejde i større målestok kunne ske der. Flere gange boede der faldskærmsfolk, som gruppen havde modtaget på en nedkastningspiads i Allestrupgårds Plantage nord for Spentrup. Endvidere husede ægteparret mange illegale personer. Peter Bergenhammer Sørensen deltog også i selve modtagearbejdet på nedkastningspladsen. I december 1943 blev der arresteret tre faldskærmsfolk i Århus. Denne arrestation fik konsekvenser for de modstandsgrupper, de havde været i kontakt med. Den 11.3.1944 blev en del af gruppen arresteret, deriblandt både Peter Bergenhammer Sørensen og hans kone. Ved krigsretsdom den 26.6.1944 blev Peter Bergenhammer Sørensen dømt til døden, og hans kone fik livsvarigt tugthus. Dette skete samtidig med den begyndende uro i København, som i løbet af få dage skulle kulminere i folkestrejken.
     Den 29.6.1944 henrettet i Ryvangen sammen med syv andre medlemmer af gruppen. Efter befrielsen blev deres lig fundet, ført til Hvidsten og begravet i en mindelund dér den 16.6.1945.
 

KILDER:
Arkivstof:
Erstatningsrådet, 15.274 (Rigsarkivet)
Direktoratet for Ulykkesforsikring, 30.217/44 (Rigsarkivet)
Udvalget for Frihedskampens Faldne, 1.049 (frihedsmuseet)
Litteratur:
De sidste Timer, s. 84-85 (foto)
Hvidstengruppen
lngen tænder et Lys, s. 164-165
Kvinder i Modstandskampen, s. 15-21
Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour), Ill, s.218
De fem lange Aar, II, s. 772
Elsebeth Kieler: Den fortsatte Frihedskamp, s. 159
Da Danmark kaldte, s. 218
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 232-234
4. Maj Kollegiets Mindebog i København.
Tidsskrifter:
Billedbladet, 29.5.1945, nr. 22
Brunde Efterskole, 1945
Information, 1.3.1945, nr. 422
Pigtråd, 1952, nr. 5, 1956, nr. 7-8
Danmarksposten, 1945, nr. 7-9.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 3.6. (interview med Gudrun Fiil og hendes døtre ved Carsten Nielsen), 17.7.1945
Fyens Stiftstidende, 5.5.1945
Information, 4.7.1945
Jydske Tidende, 15.6.1945
Jyllands-Posten, 8.6., 15.1.1945
Politiken, 30.6.1944, 7.5., 29.6., 4.7.1945
Randers Amtsavis, 19.5. (foto), 17.7.1945
Randers Dagblad, 7.5,, 11.5., 16.5., 19.5. (foto), 14.6., 17.7.1945
Social-Demokraten, 11.7.1945
Sydvestjylland, 15.5.1945
Aalborg Amtstidende, 3 1.5.1945
Aarhuus Stiftstidende, 12.8.1945 (interview med Gudrun Fiil).
Monumenter:
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografier over øvrige gruppemedlemmer:
Henning Andersen, Niels og Marius Fiil, Johan Kjær Hansen, Albert Carlo Iversen, Niels Nielsen Kjær og Søren Peter Kristensen.

Biografi fra: Faldne i Danmarks frihedskamp (1970), red. Ib Damgaard Petersen, s. 428-429.

Dato for indgåelse af ægteskab korrigeret.


Udviklet af ditmer a/s