Biografi af Valdemar Vangsted

Gå tilbage til personvisning

Murermester, f. 22.4.1889 i Rakkeby ved
Hjørring, d. 19.11.1944 i Frederikshavn.
F.: Gårdejer Jens Peter Vangsted og hustru
Maren, f. Hansen.
Gift 25.4.1916 med Johanne Marie Knudsen,
f. 9.11.1889.

Tilknyttet illegalt bladarbejde, efterretningsarbejde
og sendegruppe. 1910 udlært som murersvend. Nedsatte
sig i 1914 som murermester i Skibby. Flyttede
1918 til Hjørring. Fremtrædende medlem
af Oddfellow-ordenen.
Valdemar Vangsteds to sønner var begge
aktive i frihedskampen. Fra 1943 duplikeredes
„Niels Jydes Breve“ og „Studenternes
Efterretningstjeneste“ i Vangsteds hjem. Da
våbennedkastningerne begyndte, blev hjemmet
tillige et vigtigt kontaktsted. En overgang
tjente hjemmet tillige som sendestation
for den illegale radiotelegrafist Thomas
Stotz. Den 16.11.1944 arresterede det tyske
sikkerhedspoliti denne i ejendommen Skipper
Clementsvej 7 i Hjørring. Efter Stotz’s
arrestation holdt tyskerne lejligheden bevogtet
og anholdt alle, der kom på besøg. Snart
havde man arresteret hele den gruppe, der
stod i forbindelse med efterretningstjenestens
radioafdeling, deriblandt murermester
Valdemar Vangsted. De arresterede førtes
til Gestapos kvarter på Bangsbo ved Frederikshavn,
hvor de den følgende dag kom i
forhør. Da Valdemar Vangsteds hustru den
20.11.1944 blev anholdt, fik hun meddelt, at
hendes mand havde hængt sig i sin celle.
Omstændighederne ved Valdemar Vangsteds
død er aldrig blevet fuldt opklaret, og hans
lig aldrig fundet.

KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.465
D.f.U., 30.229/44
UFF., 1.087.
Litteratur:
Beretning vedrørende Hjørring Politikreds under
den tyske Besættelse 1940-45, s. 67-68
46 Navne, s. 17-18 (foto)
Danmarks Frihedskamp, s. 95
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 485.
Niels Jydes Breve.
Tidsskrifter:
Dansk Håndværker Stat, IV.
Avisstof:
Aalborg Stiftstidende, 6.6.1945
Vendsyssel Tidende, 20.6.1945
Frederikshavn Avis, 26.5.1945
Aalborg Amtstidende, 31.5.1945.
Monumenter:
Mindesten, Hjørring Vestre Kirkegård
Mindesten, parken til herregården Bangsbo,
Frederikshavn
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografi over Thomas Friederich Stotz.


Udviklet af ditmer a/s