Biografi af Helmer Andreas Fabricius Wøldike

Gå tilbage til personvisning

Kreditforeningsassistent, f. 25.9.1913 i Virum,
d. 12.6.1944 i Ryvangen.
F.: Statsskovrider Wøldike og hustru.
Gift 15.6.1943 med Vibeke Lose, f. 7.2.
1917.

Leder af Stoholm-gruppen.
Tog præliminæreksamen i Viborg og blev
1931 ansat i Kreditforeningen i Viborg.
Deltog i vinterkrigen i Finland som frivillig
og blev dekoreret med frihedsmedaljen og
fortjenstmedaljen. De hjemvendte finlandsfrivillige
dannede allerede i 1941 militærgrupper
til støtte for den danske hær med
front mod tyskerne, der søgtes udvidet kraftigt
ved oprettelsen af en landsomfattende
organisation, Nationalt Værn. Helmer Wøldike
udarbejdede et udkast til start af organisationen
og fungerede selv som kredsformand
i Jylland. Man nåede dog ikke store
resultater. Mange af de tidligere finlandsfrivillige
fandt imidlertid ind i det illegale
arbejde og lagde her grunden til flere grupper.
I sommeren 1943 dannede Helmer Wøldike
en illegal gruppe i Viborg. På dette
tidspunkt blev faldskærmsmanden Jakob
Jensen dirigeret til Viborg for at få etableret
en modtagelse på egnen. Han fik forbindelse
med Wøldike, der erklærede sig
rede til at deltage i arbejdet. I slutningen af
september foreslog Wøldike en modtageplads
på Gammelstrup Hede. Leder på stedet
blev skovfoged Johannes Alsbjerg, og en
gruppe dels af Viborg-folk, dels af folk fra
Stoholm, blev stillet på benene. I oktober
blev pladsen første gang averteret, men
man nåede ikke kontakt. Herefter blev Viborg-
gruppens deltagelse opgivet, og den lokale
gruppe blev i stedet suppleret med to Skive-folk, Jacob Alsbjerg, (bror til skovfogeden)
og Peter Jensen. Kort tid efter
blev den første modtagelse heldigt gennemført.
I alt modtog man seks containers. Efter
modtagelsen blev godset kørt til pastor
Tage Severinsen i Finderup, hvorfra det
transporteredes videre; borttransporten organiseredes
af Wøldike, der fastholdt kontakten
med arbejdet. Tiden frem til nytår
bragte endnu en vellykket modtagelse, igen
på seks containers med tilsvarende indhold,
men i december gik det galt. En tysk natjager
åbnede ild mod den engelske flyver,
og herefter kunne modtagepladsen ikke længere
benyttes (Hemmelig Alliance, I, s. 276).
I december 1943 arresteredes tre danske
faldskærmsfolk i en lejlighed i Århus, hvilket
fik konsekvenser for de modstandsgrupper,
de havde haft forbindelse med. Den 13.1.
1944 slog Gestapo til i Stoholm. Der arresteredes
i alt ni mand. Ved en tysk krigsret i
dagene 23-26.5.1944 dødsdømtes syv af
gruppens medlemmer og to blev idømt strenge
tugthusstraffe.
Gruppelederen, Helmer Wøldike, idømtes
dødsstraf. I juni 1944 lykkedes det sabotører
i Svendborg at sænke to tyske forpostbåde
og at ødelægge to nybygninger. Tyskerne
svarede omgående med henrettelsen af
Helmer Wøldike den 12.6.1944. (De øvrige
dødsdømte blev benådet med livsvarigt tugthus
og deporteret til Tyskland).

KILDER:
Arkivstof:
ER., 16.647
D.f.U., 30.341/44
UFF., 1.114.
Litteratur:
Danmark under Jorden, s. 53-54
Den danske Kirke under Besættelsen, s. 231
De fem lange Aar, II, s. 748, 759
De sidste Timer, s. 54, (foto)
Fra Viborg Amt, 1965, s. 182, 186, 188-190
Hemmelig Alliance, I, s. 276-281.
Tidsskrifter:
Danskeren, 9.6.1944, nr. 14, s. 1
Nationalt Værn, 1945, nr. 1
Pigtråd, 1952, nr. 4
Roning, 1945, nr. 6
Dansk Idræt, 1945, nr. 10
Information, 3-4.6.1944, nr. 290.
Avisstof:
Politiken, 31.5., 12.6.1944
Viborg Stiftstidende, 25.6.1945
Viborg Stifts Folkeblad, 8.5. (foto), 10.5., 20.6.,
25,6., 27.8. (foto) 1945. Monumenter:
Mindeplade, Viborg Katedralskole
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Begravet, Asmild Kirkegård.
Se biografi over Johannes Alsbjerg.
(Blandt de arresterede 13.1.1944 var også pastor
Tage Severinsen, der 8.7.1944-21.4.1945
sad fængslet i tyske tugthuse i Kiel, Dreibergen
og sidst i Neuengamme. Hjemført med Røde
Kors. Død af eftervirkninger 1951).


Udviklet af ditmer a/s