modstandsleder.
danske modstandskamp.
Munck blev cand.polit. i 1928 og var derefter
som korrespondent. Allerede fra sin ungdom
var han et aktivt menneske med mange kontakter.
han virkede som journalist. Som udsendt korrespondent
fremmarch. Hans virke, hele væsen og anglofile
Storbritannien. Det britiske efterretningsvæsen
SIS. Munck virkede som krigskorrespondent i
9. april 1940, men tog straks hjem over Stockholm,
nye kontakter til det besatte Danmark. Hjemkommet
som korrespondent; en position, hvorfra han
ville kunne virke i overensstemmelse med sine
holdninger og intentioner.
Munck fik inden sin afrejse i løbet af sommeren
kontakt med officerer i Generalstabens
Efterretningssektion. Herfra var man indstillet
på at levere oplysninger til Munck, som han så
kunne give videre til de britiske myndigheder i
Stockholm. Afgørende for hans position blev
det, at han i oktober 1940 blev opsøgt af Sir
Charles Hambro, som repræsenterede den nyetablerede
britiske myndighed SOE. SOE var
en sabotageorganisation, men Munck kunne i
første omgang kun tilbyde efterretninger, idet
sabotager ville blive vanskelige at gennemføre
i Danmark på dette tidspunkt. Alligevel besluttedes
det at fastholde den etablerede kontakt.
Munck understregede over for SOE, at han
ikke ville være en del af det britiske system,
men selvstændigt levere oplysninger som en
særlig dansk indsats. Efter at SOE fra februar
1941 placerede en kontaktperson i Stockholm,
Øgedes Muncks indflydelse og kontaktflader.
Hans kontor blev så at sige den begyndende
modstands “dør til den frie verden”, en betegnelse,
han senere anvendte som titel på sin
erindringsbog om disse år. Han arbejdede tæt
sammen med de danske efterretningsofficerer,
der sendte omfattende og løbende oplysninger
til ham og havde samtidig tæt forbindelse med
SOE’s begyndende og stigende bestræbelser
for at øge den aktive modstand i Danmark, en
aktivitet, som efterhånden gik mere og mere
uden om efterretningsofficereme. Han havde
mange kontakter i Danmark og blev ofte opsøgt
i Stockholm af folk, der ville støtte modstandskampen
eller søge hans hjælp. Han var
også med til at arrangere, at John Christmas
Møller kom til England.
Såvel tyskerne som de svenske myndigheder
var efterhånden klar over den omfattende virksomhed,
der udgik fra kontoret Sibyllagatan
13, og fra tysk side tvang man avisen til i 1942
at hjemkalde og afskedige ham som korrespondent
for Berlingske Tidende. Munck forblev i
Stockholm blot som freelance journalist. Efter
29. august 1943 udvidedes arbejdet atter, og
han blev betragtet som Danmarks Frihedsråds
repræsentant i Stockholm, men samtidig blev
Munck kun ét blandt flere magtcentre for den
danske modstandskamp. Således overtog efterretnings-
officereme, der var flygtet til Stockholm,
selv efterretningsfunktioneme i samarbejde
med svenske kontakter. Munck medvirkede
til løsningen af en lang række centrale
problemer efter 1943, fx etableringen af Den
Danske Brigade, våbenindkøb, forhandlingerne
med briterne om allieret anerkendelse af Danmark
som allieret, flugtruterne over Øresund
og mange andre forhold. Han nød tillid og
anerkendelse fra alle sider af modstandsbevægelsen.
I august 1944 var han i London for at
forhandle med De Frie Danske og de britiske
myndigheder, og i oktober samme år var han
illegalt i Danmark for at forklare de allieredes
synspunkter. I 1943-45 blev han den dansker,
der samlede de fleste tråde i modstandskampen.
Munck havde ikke nogen officiel status
eller mandat, og det kan være vanskeligt at
redegøre for hans rolle og betydning i modstandskampen,
men den er beviseligt stor. Han
har efterladt sig et omfattende arkiv, der har
været centralt for besættelsestidsforskningen.
Efter krigen var han atter frem til 1947 knyttet
til Berlingske Tidende. Derefter kom han til
udenrigstjenesten, og var 1959-67 ambassadør
i Thailand. Herfra hentedes han til stillingen
som hofchef for tronfølgeren, prinsesse Margrethe.
Privatarkiv, RA.
DBL (Jørgen Hæstrup). Samme: Kontakt
med England, 1954. Samme: Hemmelig Alliance,
1-2, 1959. Ebbe Munck: Døren til den
frie verden. Erindringer 1939-45, 1967. Jørgen
Hæstrup (red.): Skipperen. En bog om Ebbe
Munck, 1975. Hans Christian Bjerg: Ligaen,
1-2, 1985.
Biografi ved Hans Christian Bjerg fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
