Biografi af Flemming Juncker
Gå tilbage til personvisning
Juncker, Flemming (12.9.1904-24.3.2002),
godsejer, leder af den jyske modstandsbevægelse.
I 1938 erhvervede Juncker, der var en succesrig
forretningsmand, godset Overgaard ved
Mariager Fjord. Dette blev udgangspunktet for
hans senere indsats i modstandskampen, idet
han tidligt stillede godsets vidtstrakte arealer
til rådighed som nedkastningspladser for våbenleverancer
fra England.
Juncker havde før krigen haft tilknytning til
Dansk Samling, og det var i kraft af denne - og
direkte tilskyndet af barndomsvennen, redaktør
Stig Jensen - at han allerede i 1941 trådte i forbindelse
med aktive modstandskræfter. I 1942
fik han kontakt med SOE’s første faldskærmschefer
i Danmark, Mogens Hammer og Chr.
Michael Rottbøll, hvorved han fra første færd
blev direkte involveret i arbejdet med at opbygge
SOE-organisationen i Danmark. Under
sine hyppige legale forretningsrejser til Sverige
virkede han desuden som kurér mellem illegale
kredse i Danmark og Ronald Tumbulls fremskudte
SOE-mission på den britiske legation i
Stockholm, hvor hans råd og vurderinger blev
noteret med stor opmærksomhed.
I kraft af sin position og en dynamisk, uortodoks
personlighed blev Juncker hurtigt den
ledende skikkelse i modtagearbejdet og opbygningen
af en jysk modstandsbevægelse. Under
udfoldelse af en hektisk rejseaktivitet opbyggede
han i tæt samarbejde med faldskærmsmanden
Ole Geisler i løbet af 1943 et omfattende modstandsnet
over hele landsdelen. SOE’s kodebetegnelser
for ham - “Mandarinen” og “Elefanten”
- taler i sig selv deres tydelige sprog
om hans centrale position. I løbet af 1943 fik
han tillige sat våbenmodtagelserne i Jylland i
system og rekrutterede bl.a. den effektivt virkende
Hvidstengruppe til arbejdet. Skønt hans
personlige forhold til den nye faldskærmschef
Flemming Muus var køligt, støttede han loyalt
dennes bestræbelser for at opbygge den SOE-støttede
modstandsbevægelse.
Da Flemming Muus ved årsskiftet 1943-44
vendte hjem fra London med ordre til hurtigt
at udbygge modstandshæren i regionsregi, blev
det Junckers opgave at oprette regionsledelser
i Jylland og forestå rekrutteringen. Som nærmeste
hjælper virkede i første omgang Chr.
U. Hansen; men efter dennes arrestation i februar
1944 rekrutterede Juncker i stedet Anton
Toldstrup, der fik eneansvaret for modtagearbejdet.
Fra marts 1944 blev han tillige bistået
af oberstløjtnant Vagn Bennike, der efter opfordring
fra Juncker var beordret til tjenesten
af Den lille Generalstab.
Da Juncker stærkt eftersøgt i hast måtte forlade
landet i slutningen af april 1944, efterlod
han ledelsen af det jyske modstandsarbejde delt
mellem Toldstrup og Bennike, uden at der var
aftalt nogen klar ansvarsfordeling. De uklare
kommandoforhold gav hurtigt anledning til så
alvorlige rivninger mellem de to meget forskellige
personligheder, at det medførte et åbent
brud imellem dem til betydelig skade for arbejdet.
Efter ankomsten til London blev Juncker
snart et højt betroet medlem af den danske
SOE-sektions ledelse. Hans store lokalkendskab
og sunde dømmekraft gjorde ham hurtigt
fil en respekteret leder af nedkastningsoperafioneme
over Danmark. Og med sin stærke
personlighed fik han tillige betydelig indflydelse
på SOE’s og de allieredes linje over for
Danmark. Den danske SOE-chef Ralph C.
Hollingworth blev hurtigt afhængig af hans og
Svend Truelsens rådgivning, og udpegningen
af Ole Lippmann til Flemming Muus’ efterfølger
som faldskærmschef må således væsentligst
tilskrives deres indflydelse.
Efterkrigsberetning, RA.
Jørgen Hæstrup: Kontakt med England-, 1954.
Flemming Juncker: Men morsomt har det været,
1984. Knud J.V. Jespersen: Med hjælp fra
England-, 1-2, 1998-2000.
Biografi ved Knud J. V. Jespersen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
