Biografi af Ebbe Gørtz
Gå tilbage til personvisning
Gørtz, Ebbe (3.7.1886-30.4.1976), generalløjtnant,
chef for hæren.
Som overordnet forbindelsesofficer til værnemagten
for Krigsministeriet stod Gørtz for
forhandlingerne med den tyske værnemagt om
hærens ordning og vilkår efter den 9. april. Som
chef for Generalstaben var det hans grundholdning,
at alle muligheder skulle udnyttes for at
uddanne flest mulig soldater. I denne periode
var han desuden medinitiativtager til etablering
af samarbejdet med især de socialdemokratiske
politikere i organisationen Folk og Værn, der
skulle skabe større folkelig forståelse for værnene
og samtidig bryde deres isolation i forhold
til fx arbejderbevægelsen. Da Prior i efteråret
1941 gik af som hærchef, havde Gørtz først
afslået en opfordring fra forsvarsministeren om
at søge stillingen, men pres fra flere af hærens
generaler fik ham til at tage posten.
Gørtz søgte som hærchef at forhindre, at
hæren og dens mandskab ville være ansvarlige
for besættelsesordningens fald. Gørtz var dog
orienteret om den indsamling og videresendelse
til England af efterretningsstof om bl.a. tysk
militær i Danmark, som officerer i Generalstabens
Efterretningssektion stod for. Gørtz blev
i denne periode udsat for både offentlige og
interne angreb fra officerer, der ønskede klarere
nationale markeringer, og han tog disse opgør
i åbne konfrontationer ved paroler og møder.
Gørtz var ansvarlig for udformningen og hævdelsen
af de forholdsordrer, der den 29. august
1943 førte til, at modstanden mod det tyske
overfald på hærens tjenestesteder udeblev eller
var kortvarig, og at de fleste våben ikke blev
ødelagt. Det blev et af de hyppigste senere
angrebspunkter mod ham. Under interneringen
indgik han i oktober 1943 aftalerne med Buhi
om officerernes stilling og organisering; og han
dannede Den lille Generalstab, der stod for det
videre arbejde. I oktober 1944 udnævntes han
af de allieredes overkommando (SHAEF) som
designeret leder af de danske modstandsstyrker
i tilfælde af allieret invasion. I denne egenskab
var han modstandsbevægelsens øverstbefalende
ved mobiliseringen af styrkerne den 5.
maj 1945. I perioden fra august 1943 til maj
1945 trådte han kun få gange frem i forhold
til andre instanser og personer. Stort set alle
beslutninger og forhandlinger foregik gennem
Den lille Generalstab. Der er dog ingen tvivl
om, at han støttede den linje, som Staben førte
ud i livet. Ved en række lejligheder tog han stil-
fing til stridspunkter og udformede instrukser,
og der kan ikke på noget punkt skelnes mellem
hans beslutninger og Stabens. Ved angreb på
Stabens medlemmer før og efter maj 1945 bakkede
han dem entydigt op. I perioden fra maj
1945 til 1951 blev han angrebet af tidligere
modstandsfolk. Blandt de sager der rejstes var,
at han i februar 1940 havde givet faglige kommentarer
til et forslag til ny forsvarslov fremsat
af DNSAP. Der var intet hold i forsøgene på
herigennem at beskrive ham som sympatisk
indstillet over for nazismen.
I den for hæren vanskelige situation under
besættelsen fastholdt Gørtz, at hæren og officerskorpset
skulle være et loyalt redskab for
regeringen og fra august 1943 for de partiledere,
som han opfattede som legitime repræsentanter
for statsmagten. I modsætning til flere
ledende officerer havde Gørtz en klar forståelse
for hærens funktion som eksekutivt organ for
den siddende regering; og for at officererne
ikke skulle varetage særlige nationale opgaver,
der gik forud for loyaliteten over for regeringen,
heller ikke hvad angik hærens forhold til
kongemagten. Gørtz stod for en hævdelse af
hærens professionelle værdier, og han havde
kun beskeden lyst til og sans for at profilere
sig og sin institution. Gørtz var en udpræget
analytisk orienteret officer, som leder var han
tilknappet og ikke den, der knyttede folk til sig
i kraft sin personlighed.
Hans afgørende målsætning under besættelsen
var at bringe hæren intakt igennem de
vanskelige vilkår og at opretholde den indre
disciplin. Denne målsætning slog igennem i
hans udnævnelsespolitik, hvor loyalitet under
besættelsen spillede en rolle. Han bevarede de
ledende socialdemokraters tillid under hærens
genopbygning og omstilling til NATO-medlemskab,
og da der i 1950 skulle udnævnes en
forsvarschef efter den ny forsvarslov, blev han
opfordret til at søge stillingen. Det medførte
nye angreb i og uden for værnene for hans beslutninger
under besættelsen. Derfor valgte han
ikke at overtage posten.
Arkiv, RA, HSB, Forsvarets arkiver
Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik - politikernes
værn, 1980. A.R. Jørgensen: Generalløjtnant
Ebbe Gørtz, 1990.
Biografi ved Palle Roslyng-Jensen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
