medlem af Frihedsrådet.
på Mors. Som student kom han til
Københavns Universitet og blev i 1939 cand.
mag. med tysk som hovedfag. I studieårene
og hjemlandet. Han var således velforberedt
på den nazistiske trussel, da besættelsen kom.
den imod eftergivenhedspolitikken. Sikkert
indsats. Men først fra sommeren 1943 fik han
Ringen.
Houmann dets førende medlemmer. Han arbejdede
modstandsbevægelsens politiske og organisatoriske
kraftcenter, og hans store udholdenhed
og arbejdsevne gjorde ham til hovedaktør i en
række mærkesager. Således forhandlingerne
i december 1943 om værnenes tilslutning til
modstandsbevægelsen, dennes kobling på den
vestallierede invasionsstrategi i april 1944, retableringen
af de diplomatiske forbindelser til
Moskva med Døssings udsendelse, og forhandlingerne
med politikerne i vinteren 1944-45 om
det nationale efterkrigsprogram, om en fælles
henvendelse til de allierede og om befrielsesregeringen.
Samtidig skaffede han Ringen en
central plads i modstandslandskabet og udbyggede
organisationen til en platform for sit
arbejde i Frihedsrådet. Jakobsen sad i Sabotageudvalget,
i Kontaktudvalget og som leder af
K-udvalget, med tætte kontakter til Christmas
Møller i London og til Foss og Ebbe Munck i
Stockholm.
Jakobsen havde et ambivalent forhold til
Socialdemokratiet. Han var medlem af partiet
fra 1930’eme og placeret på dettes venstrefløj,
men kom i skarp konflikt med toppen pga. kollaborationslinjen.
Samtidig modarbejdede han
DKP’s indflydelse og organiserede i forståelse
med partitoppen fra vinteren 1944 Ringens Arbejdergrupper
som en socialdemokratisk, militær
og politisk modvægt til kommunisterne,
I april 1945 torpederede han i Frihedsrådet
DKP’s og Dansk Samlings sociale og økonomiske
efterkrigsprogram. Han blev samtidig
arkitekten og hovedforhandleren bag den tilnærmelse
til politikerne, der bragte befrielsesregeringen
i stand. Jakobsen blev siden hårdt
angrebet af venstrefløjren for sin kompromissøgende
kurs, der blev udlagt som hans private
partipolitik. Men Jakobsen havde utvivlsomt
hele sin store organisation bag sig i bestræbelserne
på at forhindre modstandsbevægelsens
politisering. Det var også som et udtryk herfor,
at han i sommeren 1945 sprængte Modstandsbevægelsens
Samråd.
Frode Jakobsen var medlem af beffielsesregeringen
uden portefølje. Han spillede også
i de følgende år en vigtig politisk rolle som
forsvarer af modstandsbevægelsens interesser,
fx i forbindelse med det betændte spørgsmål
om stikkerlikvideringeme, som han fik lagt
låg på. Overhovedet blev Frode Jakobsen til
sin død en betydningsfuld opinionsbærer af
modstandsbevægelsens synspunkter, som han
gjorde gældende i både skrift og tale. Og som
den længstlevende af Frihedsrådets medlemmer
var han en mand, der blev lyttet til.
Jakobsen var et dybt forpligtet og moralsk
menneske, for hvem ideerne blev ledestjerne.
Han var socialdemokratisk medlem af Folketinget
1945-53 og 1953-73, men fik aldrig
topposter i partiet. Man tilgav ham aldrig dissensen
under krigen, og selv var han for meget
af en enspænder og for kantet til at begå sig
i det parlamentariske spil. I flere afgørende
spørgsmål brød han med partidisciplinen som
i forbindelse med tilslutningen til Atlantpagten,
i spørgsmålet om EU, i synet på atomoprustningen
og på Vietnamkrigen. Jakobsen var civil
kommitteret for Hjemmeværnet 1948-71. Han
har skrevet flere betydningsfulde erindringsboger
med store litterære kvaliteter, herunder
det vigtige kildeskrift I Danmarks Frihedsråd
(1975), der bygger på et manuskript udarbejdet
i 1956 og deponeret i Rigsarkivet.
Arkiv, RA og ABA.
Frode Jakobsen: I Danmarks Frihedsråd, 1-
2, 1975. Steen M. Andersen: Modstandsorganisationen
Ringen 1941-1945, 1984. Hans
Kirchhoff: I Rigtig god gænge. Et tabt brev
fra Frode Jakobsen til Christmas Møller fra
august 1943, i Arbejderhistorie 1997, s. 51-62.
Sven Ove Gade: Frode, 2004.
Biografi ved Hans Kirchhoff fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
