Biografi af Jørgen Jespersen
Gå tilbage til personvisning
Jespersen, Jørgen (5.1.1926-26.3.2003), sabotør.
Jespersen voksede op i et nationalt, borgerligt
grosserer-hjem i København, hvor
man dog allerede i 1938 gennem Jespersens
kusine, der var gift med en østrigsk jøde,
havde fået de nazistiske jødeforfølgelser ind
på livet. Regeringens samarbejdspolitik efter
besættelsen vakte harme hos ham og mange
af klassekammeraterne på Østre Borgerdyd
gymnasium. Men egentlig var det hele den
voksne generations opgivenhed, der provokerede
unge som Jespersen til på egen hånd og
i strid med tidens autoritetstro at gøre noget
aktivt mod besættelsesmagten. Jespersen selv
søgte ind i Akademisk Skytteforening, hvor
han deltog i terrænsport og lærte at skyde.
Men kontakten til aktiv modstand kom først
ved årsskiftet 1942-43 gennem klassekammeraten
Hans Edvard Teglers’ forbindelse
til nogle lidt ældre studerende, som det illegale
kommunistiske parti havde søgt at rekruttere
til sabotagen. I stedet gled Jespersen
og Teglers nu ind i arbejdet. De modtog instruktion
i sabotagens grundbegreber af den
forhenværende spaniensfrivillige Poul Petersen
(“HH”), hvorunder de fik lov at studere den
særlige sabotagemanual “Kogebogen”. I instruktionen
blev det dog også understreget,
at en avis gennemvædet med benzin kunne
være nok til at skabe store skader. Kort efter
sin 17-års fødselsdag var Jespersen i februar
1943 med på sin første sabotage, en mislykket
aktion mod en fabrik i Buddinge. Næste aften
afbrændte Jespersen og Teglers på egen hånd
en tysk bil, der stod til reparation hos firmaet
Heiber. Det havde de ikke fået lov til, og de
modtog en kraftig belæring fra “HH”, om at
organisationens regler skulle følges.
I den københavnske sabotage var kommunisternes
fåtallige grupper endnu enerådende,
men med optagelsen af Jespersen, Teglers og
andre gymnasiaster og studerende i løbet af
foråret 1943 ændrede organisationen politisk
karaktér i sin sammensætning om end ikke i
sin ledelse. I sommeren 1943 var Jespersen og
Teglers begge som de første ikke-partimedlemmer
avanceret til at være gruppeledere. Jespersen
udviklede i denne tid, hvor sprængstoffet
endnu var dansk aerolit og tændingsmaterialerne
upålidelige, stor færdighed i sabotagens
teknik. Natten mellem den 22. og 23. juni var
han på Glud & Marstrand for første gang med
til at bruge det britiske plastiske sprængstof,
men aftenen efter blev han og Teglers på gaden
forsøgt arresteret af dansk politi. Jespersen
slap væk, men var nu eftersøgt, og han så ikke
sine forældre igen før efter krigen. Han har
selv opgjort, at han i sine følgende to år under
jorden boede 45 forskellige steder. Hans dæknavn
fra denne tid på et falsk legitimationskort,
“Knud Kristensen”, blev i forkortelsen “KK”
det navn, han var kendt under blandt mange
andre i organisationen og senere også hos
Gestapo, der ifølge fangne kammerater altid
spurgte efter “KK”.
Jespersen deltog i de fleste af BOPA’s store
sabotager og mange af de små, i alt 125 aktioner
har det kunnet gøres op. Skønt sabotagen
i et større perspektiv gik ud på at vække befolkningen
ved at skade den tyske krigsindsats
uden tab af menneskeliv var skudkampe og
drab uundgåelige. I januar 1944 nedskød Jespersen
en vagt på General Motors, der havde
slået alarm. Han deltog i enkelte likvideringer
og flere gange måtte han selv skyde sig fri af
tyske anholdelsesforsøg. I den brutale slutfase
angreb og ødelagde han og hans folk den 21.
marts 1945 på gaden en patruljevogn med dan-
skere i tysk tjeneste. Men på aktionen mod
Globus den 6. juni 1944, der blev indledt med
et ildoverfald på vagterne, som overgav sig,
afstod han og hans folk efterfølgende fra et
gennemføre den nedskydning, der på forhånd
var givet tilladelse til. Allerede i 1944 var den
18-årige Jespersen leder for adskillige grupper,
hvis medlemmer oftest var ældre end han selv.
I foråret 1945, da BOPA var opdelt i fire afdelinger
hver på omkring 50 mand, var Jespersen
leder af den ene. Efter befrielsen var det hans
folk, der iklædt britiske uniformer bevogtede
general Dewings hovedkvarter.
At Jespersen gennem mere end to år kunne
undgå arrestation var enestående. Høj og mager
havde han et karakteristisk udseende og et
velkendt dæknavn. Heldet og hans egne personlige
egenskaber - situationsfornemmelsen,
modet og den hurtige opfattelsesevne - reddede
ham gang på gang, men det var også den
livsform, han repræsenterede, som bragte ham
frelst gennem hele perioden. På den ene side
havde Jespersen fra begyndelsen fået indprentet
de traditionelle kommunistiske normer for
konspirativt arbejde, for eksempel at den enkelte
skulle vide så lidt som muligt, og at der
ikke måtte snakkes. Men hertil kom, at der
blandt de unge studerende og maskinlærlinge
i sabotagen udviklede sig en “flad” organisationsform,
hvor møder foregik på gadehjørner,
ikke værtshuse, og aftaltes fra gang til gang.
Et miljø af unge uden kone og børn og med
færre materielle vaner end hos mere voksne,
og hvor man var villig til at tage slæbet med at
flytte bolig og depoter, hver gang det forekom
nødvendigt.
Efter befrielsen gik Jespersen ind i hæren
ved ingeniørtropperne og blev i 1986 pensioneret
som oberstløjtnant og chef for Hærens
Materiel- og Færdselsskole i Avedørelejren.
Det illegale liv sled, men trods sine mere
end to år under jorden var Jespersen aldrig blevet
slidt ned. Han bearbejdede sine oplevelser i
foredrag og erindringer, der er præget af hans
tørre humor, men også forsøger at videregive
en erkendelse af, at krig kan være nødvendig,
men at den er brutal og brutaliserende og
derfor ikke bør heroiseres. Hans foragt for det
officielle Danmarks politik forlod ham aldrig
helt, selvom han med årene kom til at se mere
nuanceret på den. Han var aldrig kommunist,
og hvis hans medlemsskab af det kommunistisk
ledede BOPA efterfølgende gav problemer i
officerskarrieren, har han ikke omtalt det. Han
fastholdt loyaliteten over for kammeraterne
og organisationens historie. Nogle år efter sin
pensionering blev han formand for BOPA’s
Mindefond, som han også repræsenterede i det
statslige udvalg vedrørende 50-året for befrielsen,
1995.
Privatarkiv med aktionsliste og oversigt over
medlemmer af hans grupper, 1988, FM. Interview
1977, FM.
Jørgen Jespersen: Afdeling KK, 1993. Samme:
KK in War, 2002. Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen
BOPA 1942-1945, 1997. Peter
Øvig Knudsen: Efter drabet, 2001, s. 45-54.
Biografi ved Esben Kjeldbæk fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
