Biografi af Hans N.E.R. Hansen

Gå tilbage til personvisning
Bankdirektør, f. 1.8.1890 i Eskildstrup, d.
12.4.1945 i Neuengamme.
F.: Smed Hans Christian Hansen og hustru
Karen Marie f. Nielsen.
 
Illegal vært. Tilknyttet Frit-Danmark-gruppe
i Esbjerg.
Realeksamen fra Nykøbing. Banklære
smst. 1919 bankfuldmægtig i Holbæk, 1922
kontorchef i Grenå, 1930 direktør for Landmandsbanken
i Esbjerg. Støttede modstandsbevægelsen
økonomisk. April 1944 interneret
i Horserød som sigtet herfor, men løsladt.
Hos bankdirektør Hans Hansen boede
kaptajnløjtnant Gabriel Jensen, der arbejdede
i amtet som militær rådgiver for modstandsbevægelsen.
I oktober 1944 blev han
efter en kort ildkamp arresteret hos bankdirektør
Hansen, der ligeledes blev arresteret
for at have huset ham. De førtes til Gestapos
hovedkvarter i Kolding og derfra til
Frøslev. 12.1.1945 blev Hans Hansen deporteret
til Neuengamme, hvorfra han kom på
udkommando til Dessauer Ufer. Tilbageført
til Neuengamme gennem Bullenhuser
Damm. Død i Neuengamme 12.4.1945.
 
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 316.
Litteratur:
Danmarks Frihedskamp, I, s. 58, 60
Helvede har mange navne, s. 235
46 Navne, s. 59.
Avisstof:
Sydvestjylland, 8.5.1945
Vestjyden 8.5., 10.5.1945
Vestkysten, 10.5.1945.
Monumenter:
Mindeplade i Landmandsbanken i Esbjerg
Mindesmærke, Skamlingsbanken.
Andet:
Begravet, Ålborg almindelige Kirkegård, urne
nr. 1-342.

Udviklet af ditmer a/s