Biografi af Hans Edvard Teglers
Gå tilbage til personvisning
Teglers, Hans Edvard (5.5.1925-22.1.1988),
sabotør.
Teglers var yngste barn af en maskinmester
i DFDS. Faderen omkom, da hans skib den
15. februar 1940 blev sænket af en tysk ubåd.
Han boede herefter alene med sin mor, og
da familien flyttede til Østerbro kom han i
1942 ind på Østre Borgerdyd Gymnasium.
På det tidspunkt havde han og nogle klassekammerater
fra Gentofte Statsskole allerede
nedrevet nazistiske plakater og havde fremstillet
og udspredt klæbesedler med opfordring
til sabotage. Teglers gik til møder i Dansk
Samling og blev medlem af partiet. Også i
gymnasiastmiljøet på Østre Borgerdyd var der
aktivistisk indstillede modstandere af regeringens
politik. Teglers passede godt ind iblandt
dem og gjorde indtryk med sin størrelse og
dybe stemme. En tidligere nabo og legekammerat,
Mogens Weitemeyer, havde den 24.
januar 1943 sammen med en gruppe andre
studerende på egen hånd afbrændt et tysk lager
af lytteapparater hos Dansk Industrisyndikat.
Aktionen var opsigtsvækkende, og tre af
de studerende fik af Teglers’ mor lov at gå i
dækning i deres lejlighed. Gruppen havde forbindelse
til det illegale kommunistiske parti,
der nu ønskede at rekruttere dem til sabotagen.
Det ville de ikke, men buddet gik videre
til Teglers og hans gymnasiekammerater. I
februar modtog Teglers sammen med Jørgen
Jespersen instruktion af den forhenværende
spaniensfrivillige Poul Petersen, som nu under
navnet “HH” blev leder af nogle grupper af
unge uden kommunistisk baggrund. Teglers
fik dæknavnet “H.C.” efter navnet Henrik
Christofersen på et af hans falske legitimationskort.
Organisationen markerede sig den
4. april 1943 med fem samtidige sabotageaktioner
i Hillerød og kaldtes herefter som en
intern spøg for BOPA (Borgerlige Partisaner).
Teglers deltog i forårets aktioner og var med,
da man natten mellem den 22. og 23. juni
for første gang anvendte engelsk sprængstof
ved en aktion. Om aftenen den følgende dag
blev han efter en mindre sabotage på Østerbro
anholdt på gaden af dansk politi, men ved
at spille sindssyg lykkedes det ham at blive
indlagt på Sankt Hans Hospital, hvorfra han
den 21. oktober blev befriet af Jørgen Jespersen.
Han vendte tilbage til sabotagen, nu som
gruppeleder, idet det lykkedes ham at rekruttere
den kreds af studerende, som i sin tid
oprindelig selv havde bragt ham i kontakt med
det illegale arbejde.
Den 12. januar 1944 blev “HH” sammen
med det meste af BOPA’s ledelse anholdt på
en café. Organisationen blev delt op mellem
Børge Thing og Erik Saxtorph, og Teglers og
hans gruppe fik nu Saxtorph som leder. Det
udløste en skarp konflikt, der mest skyldtes
den personlige forskel i ledelsesstil hos “HH”
og Saxtorph, men som også, i hvertfald efterfølgende,
blev begrundet med politiske modsætninger.
Teglers og hans gruppe gik - uden
som krævet først at aflevere deres våben - i
februar 1944 til Holger Danske. Med sig tog
Teglers også en gruppe polyt-studerende, som
han havde kontakt til, men som endnu ikke var
tilsluttet BOPA.
Teglers og hans ca. 20 mand blev et meget
vigtigt tilskud til Holger Danskes arbejde.
Organisationen havde lidt store tab i vinteren
1943-44 og havde også måttet skifte ledelse. I
de følgende måneder, hvor der var sabotagestop,
og hen over sommeren virkede Teglers
som instruktør overalt i Holger Danske. Han
og hans folk, der havde levet under disciplinen
i BOPA, var mere erfarne som sabotører, og
Teglers og hans afdeling blev derfor ansvarlige
for en stor del af de fabrikssabotager, Holger
Danske udførte frem til befrielsen. Samtidig
deltog Teglers dog også i likvideringer og organisatorisk
arbejde.
Efter fornyede tab og omstruktureringer fik
Holger Danske i oktober 1944 sin endelige organisatoriske
form med de aktive formeret i
tre kompagnier, hvis ledere var medlemmer
af det styrende femmands råd sammen med
en militær rådgiver og en kontaktmand opad.
Teglers var under dæknavnet “Anders” leder
af 1. kompagni, som ved befrielsen bestod af
130 mand.
Teglers udgav i 1945 erindringsbogen Kæmp
for alt hvad du har kært, som han dedikerede
til sin mor, der havde fulgt og støttet hans illegale
arbejde. Bogen bringer også uddrag af
den dagbog, Teglers havde ført, og som giver
et usædvanlig godt billede af motivationen hos
den unge generation af modstandsfolk, han
tilhørte. Teglers levede siden som journalist
først på Berlingske Tidende, hvor han blev Londonkorrespondent
og udenrigsredaktør, hvorefter
han i syv år var adm. chefredaktør på
Information. Han skrev en række romaner og
bøger om politik. Ved sin død var han i færd
med at samle stof til en fremstilling af Holger
Danskes historie, en opgave, der blev overtaget
af Jørgen Røjel.
Interview 1977, FM.
Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen BOPA
1942-1945, 1997. Jørgen Røjel: Holger Danske
rejser sig, 1993.
Biografi ved Esben Kjeldbæk fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
