Biografi af Kai Hannibal Hoff
Gå tilbage til personvisning
Adjunkt, f. 23.4.1912 i Skagen, d. 30.11.1943
i Thorsgades Kaserne i Randers.
F.: Fuldmægtig i fængselsvæsnet Birger
Hoff , f. 15.7.1873 i Næstved, d. 31.3.1937,
og hustru Ingeborg Marie f. Grüner, 13.12.
1873 i Kolding, d. 5.12.1956 på Rigshospita-
let.
Medlem af sabotagegruppe i Randers.
Cand. mag. 1938 i engelsk og fransk. Ivrigt
medlem af Akademisk Skyttekorps i studieti-
den. Aftjente sin værnepligt og blev i
oktober 1939 sekondløjtnant. I november
1939 søgte han at melde sig som frivillig i
den finske hær, men dette blev umuliggjort.
Under nytårsorlov 1939/40 forlod han land-
et og meldte sig til det danske korps i Uleå-
borg i Finland. Hoff kom ikke i kamp, men
blev i den finske dækningsstyrke. Efter 9.
april 1940 søgte han at komme til Norge
for at kæmpe mod tyskerne der, men det
mislykkedes, og han vendte derefter hjem
til Danmark og ansattes som timelærer ved
Randers Statsskole. Hoff var primus motor
i Randers terrænsportsforening, hvorfra en
del unge mennesker rekrutteredes til mod-
standsarbejdet. I efteråret 1943 var han
sammen med ingeniør Chr. Bach teknisk le-
der af sabotagen i Randers. Han bar da dæk-
navnet „Carlo“ . Den 28.10.1943 deltog han
i et mislykket forsøg på sprængning af remi-
seanlægget i Langå, hvilket kom i stand på
initiativ af chefen for faldskærmsfolkene i
Jylland, Ole Geisler. I stedet blev et jernstø-
beri i Langå ødelagt. Den 17.11.1943 deltog
han i sprængningen af Langåbroeme.
Denne sprængning var led i en større plan:
Først skulle en Århusgruppe sprænge spor-
skiftecentralen på Århus banegård, dernæst
skulle Langåbroeme sprænges, og endelig
skulle andre sprænge sidesporene til længde-
banen. Formålet med aktionen - én af de
første store sabotager i landet - var at sinke
de tyske troppetransporter fra Norge via den
østjyske længdébane mest muligt. Aktionen
blev en succes, men allerede dagen efter be-
gyndte Gestapo en eftersøgning i Randers
med hjælp af danske stikkere. Hoff undgik
at blive arresteret ved de første anholdelser
efter denne sabotage, og blev tilbage i Ran-
ders for at reorganisere arbejdet. Den
30.11.1943 om morgenen blev han anholdt
af Gestapo i sin lejlighed, hvor der fandtes
både pistoler og sprængstof. Han blev ført til
Thorsgade Kaserne, hvor han blev dræbt un-
der et flugtforsøg. Der blev givet tilladelse
til, at han blev begravet i Randers samme
dag. Den 24.6.1945 blev han overført til
Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård.
KILDER:
Arkivstof:
ER., 16.627.
UFF., 386
Litteratur:
Da Danmark kaldte, s. 203
Danmark under Jorden, s. 51
Danmarks besættelse, s. 53f.
De faldt for Fædrelandet, s. 33-55 (foto)
Den hvide Brigade, s. 56-64, 305
Gå til Modstand, s. 91-100
Sabotagepråsten, s. 115-121
Kæmp for alt, s. 142.
Tidsskrifter:
Danskeren, 26.1.1945
Gestapofangen, 1953, nr. 12 (foto)
Centrum, 1946, nr. 9
Dansk Idræt, 1945, nr. 10
Garderbladet, 1946, nr. 1
Randers Dame- og Herreroklubs Medlemsblad,
1945
Statsskolen i Randers, 1945, 1946.
Avisstof:
Randers Amtsavis, 25.6.1945
Randers Dagblad, 7.5. (foto), 31.5., 14.6., 21.6.,
25.6.1945
Socialdemokraten for Randers og Omegn, 8.12.
1951
Aalborg Amtstidende, 31.5.1945.
Monumenter:
Mindeplade på Randers Statsskole
Mindeplade, Østre Borgerdyds Skole, København
Mindeplade, Jydske Fodregiments Kaserne,
Fredericia
Mindeplade, Fodfolkets Sergentskole, Kronborg
Mindeplade, Skytteforeningslejren, Høje Sandbjerg.
Andet:
Se biografi over: Ole Hovedskou, Sven Chr. Johannesen
og Oluf Axelboe Kroer.
