Biografi af Hans Krarup Andreasen

Gå tilbage til personvisning

 

Skovarbejder, f. 13.9.1913 i Sejs ved Silkeborg,

d. 21.2.1945 p. Ny Kærvej i Ålborg.

F.: Skovarbejder Josef Andreas Krarup A n dreasen,

f. 1889 i København og hustru

Elvine Margrethe f. Jensen, 1891 i Linaa

sogn.

Gift 1.5.1937 med Else Christensen, f. 12.2.

1912 i Gjern sogn. (B.: P. 3.6.1939, P. 28.

2.1943).

 

Byleder i Silkeborg. Dæknavn „Mogens“ .

Hans Krarup Andreasen kan med fuld ret

tegne sig blandt de første modstandsfolk i

Danmark, idet han om aftenen den 9. april

1940 fjernede en tysk projektør ved et luftværnsbatteri

nær Silkeborg. Han var medlem

af Danmarks Kommunistiske Parti, men

samtidig stærkt nationalt præget, hvilket

understreges af denne spontane handling. Et

af tyskernes første arbejder på Silkeborgegnen

var opførelsen af en radarstation i

Hørbylundebakker. Han besluttede på egen

hånd at ødelægge den, hvilket han gjorde

ved at hælde syre på de kabler, der forankrede

stationens tårn. Da kablerne bristede,

styrtede tårnet sammen. Han startede det

første illegale blad i Silkeborg og dannede i

1941 en firemandsgruppe, som fik forbindelse

med det spirende modstandsarbejde

i Århus. I 1942 gennemførte han alene den

første jembanesabotage på egnen. Hans

Krarup Andreasen dannede 2 Silkeborggrupper

Øst og Vest og var leder af begge.

Grupperne, der udelukkende skulle tage sig

af jembanesabotage, påbegyndte deres arbejde

først på sommeren 1944. I efteråret

1944 organiseredes den første modtagelse

af våben på egnen. Kort tid efter måtte

Hans Andreasen gå under jorden, men fortsatte

sit illegale arbejde. Forældrenes hjem

benyttedes i udstrakt grad som illegal adresse

for en lang række modstandsfolk. Da

man i slutningen af 1944 så sig nødsaget til

at oprette særlige grupper til bekæmpelse

af stikkerne, stillede han sig til disposition

for den L-gruppe, der under Henrik Wessel

Platous ledelse (se denne) var stationeret i

Ålborg. Den 21. februar 1945 arresteredes

gruppens leder, og under jagt på en anden

modstandsmand omringede tyskerne en ejendom

på Ny Kærvej, hvor Hans Krarup Andreasen

og et andet medlem af gruppen,

kaldet „Vagn“, havde ophold. Det lykkedes

„Vagn“ at flygte, medens Hans Krarup

Andreasen efter en ildkamp rettede revolveren 

mod sig selv.

 

KILDER:

Arkivstof:

D.f.U., 30.527/45

UFF., 79

Rigsarkivet: J. A. Toldstrups arkiv: Korrespondance

med overordnede instanser, papirer

vedr. Gestapo.

Oberstløjtnant O. J. Feddersens arkiv: Oplysninger

om modstandsbevægelsen i Silkeborg.

Litteratur:

Derfor måtte vi sejre, side 110-11, 147,

46 Navne, side 73-74 (foto)

Poul Borchsenius: Bogen om Leif, side 50 ff

Danmarks Frihedskamp, side 511-512, 516,

527, 619-621

Frit Danmarks Hvidbog, II, side 479

Vor Vej tU 5. Maj, side 298

Toldstrup, side 203-205

Aarhus under Besættelsen, side 319.

Avisstof:

Demokraten, 17.5.1945

Information, 27.8.1945

Jyllands-Posten, 17.5. og 6.6.1945

Randers Dagblad, 6.6.1945

Silkeborg Avis, 17.5., 6.6., 12.6., 18.6. og

16.6.1945

Silkeborg Socialdemokrat, 5.5.1945

Vendsyssel Tidende, 20.6.1945

Aalborg Amtstidende, 6.6.1945

Aalborg Stiftstidende, 3.6., 4.6., 6.6., 10.6,

11.6. og 18.6.1945.

Monumenter:

Mindesten i Nylykke, Nordskoven i Silkeborg

skovdistrikt

Mindeplade, Ny Kærvej 8 B, Ålborg

Mindeværelse på 4. Maj Kollegiet i Ålborg

Mindeplade, Dr. Tværgade 3, København

Mindesten, Silkeborg ny Kirkegård.

Andet:

Begravet, Silkeborg Vestre Kirkegård, litra D

1 nr. 27.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 45-46.


Udviklet af ditmer a/s