Biografi af Erik Bennike

Gå tilbage til personvisning

 

Direktør, civilingeniør, premierløjtnant, f.

19.1.1918 i København, d. 18.4.1945,

Kvæsthusgade 5 i København.

F.: Oberst Helge Bennike, f. 11.1.1886 i

København og hustru Gerda Elisabeth f.

Berthelsen, 10.4.1891.

Gift 8.4.1944 med Elsebeth Larsen, f. 29.3.

1920.

 

Organisator af den illegale modstandsorganisation

„Polyteknikerafdeling“ .

Student 1935 fra Ålborg Katedralskole.

Sejlede med ØK på Østasien som kahytsdreng

1935-36. Medlem af spejderbevægelsen.

Erik Bennike var en fremragende begavelse,

der fra barnsben var blevet opdraget

med en officerskarriere for øje. 1936 rekrut

ved 1. bataljons andet kompagni. 1937 kornet.

Sekondløjtnant sommeren 1939. Afgangseksamen

fra Officersskolen 1939 som

nr. 1 af 42. Under den finsk-russiske vinterkrig

forsøgte han at rømme fra sin afdeling

for at deltage som finlandsfrivillig.

Han blev imidlertid arresteret og måtte

opgive sit forehavende. Den 9. april 1940

fulgte han med sin far og 4. regiment til

Sverige. (Man troede endnu på det tidspunkt,

at Sverige ville blive inddraget i krigen).

I juni 1940 vendte de hjem, dybt skuffede

over ikke at have fået lejlighed til at

kæmpe for deres land. I sin skuffelse besluttede

han at læse til bygningsingeniør. Han

tog første del på ét år, og IV2 år efter blev

han med udmærkelse bygningsingeniør. Han

forrettede samtidig tjeneste som premierløjtnant

til marts 1943, da han trådte uden

for nummer. Både far og søn gik 29. august

„under jorden“ fremfor at lade sig internere

af tyskerne. Mens oberst Bennike tog til

Sverige for der at prøve at opbygge et dansk

korps, hentede Erik Bennike sammen med

kammerater fra læreanstalten våbnene fra de

våbenlagre, som 12 danske officerer på

oberst Bennikes foranledning i foråret 1943

illegalt havde fjernet fra den tysk besatte

Roskilde kaserne og skjult i depoter i Nordvestsjælland.

Det lykkedes kun at bjerge

våbnene fra et af depoterne. De andre blev

taget af tyskerne. Som andre var Erik Bennike

beskæftiget med at bistå jøder med

overfarten til Sverige i efteråret 1943. I efteråret

1943 blev der oprettet en såkaldt

„Polyteknikerafdeling“ , som kom til at bestå

af tre kompagnier, der senere tilsluttedes

militærorganisationen. Ledende i dette arbejde

var Erik Bennike og hans kammerat,

civilingeniør, løjtnant Svend Erik Mikkelsen

(se denne). De udnyttede for formålet de våben,

som Erik Bennike havde skaffet, og hertil

kom efterhånden våben nedkastet fra luften

eller indsmuglet fra Sverige. Allerede på

et tidligt tidspunkt var „Polyteknikerafdelingen“

endog særdeles svært udrustet. Til støtte

for udrustningen startede man således i efteråret

1944 en egen våbenfabrikation. Dette

skete på Svend Erik Mikkelsens initiativ.

For bedre at kunne samarbejde, ansatte Erik

Bennike ham i sit firma A/S Terma. Firmaet

benyttedes som dækorganisation for

bestilling af enkeltdele til våbenfabrikationen

på værksteder rundt omkring i København.

Man fabrikerede maskinpistoler i

samarbejde med „Holger Danske“ , håndbomber

i stort tal og enkelte flammekastere.

I løbet af sommeren 1944 blev der dannet

to aktivgrupper. De gennemførte med

held flere mindre aktioner. En aktion, der

kostede Svend Erik Mikkelsen livet, blev

rettet imod en tysk togtransport den 7.

marts 1945, Svend Erik Mikkelsens død

måtte gøre A/S Terma udsat, men det synes

dog ikke at have været denne begivenhed,

der bragte tyskerne på sporet af Erik

Bennike og hans fællers illegale virksomhed

på A/S Terma. Den 18. april indfandt

„Birkedal-Hansengruppen“ sig på A/S Termas

kontor og holdt her Erik Bennike op.

To af hans medarbejdere var beskæftiget

med våbenfremstilling i baglokalet, og da

tyskerne forsøgte at arrestere disse, kom

det til en ildkamp, hvorunder Erik Bennike

ubevæbnet kastede sig over sine fangevogtere.

Det kom til et rasende håndgemæng,

hvorunder Erik Bennike såredes dødeligt.

Det lykkedes de to andre at skyde sig igennem

og slippe bort.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 6486

D.f.U., 31.830/45

CK., 53.189

UFF., 96.

Litteratur:

De faldt for Fædrelandet, side 122-124 (foto)

C. G. Thorborg: Erik Bennike, Kbh. 1946.

Helge Bennike: Soldaterære, mange steder

Danmark under Besættelsen, (Vilh. la Cour)

III, side 464

Ålborg Katedralskole, side 5-7

Sønderborg Samfundet 1945, side 10

Berthelsen: Oktober 1943, side 89-90

Håndbog for Hæren, 1943, side 80

4. Maj Kollegiets mindebog i København.

Tidsskrifter:

Ingeniøren, 1945 A, side 205-206 (foto)

Garderbladet, nr. 1, 1946

Danske Studenters Roklub, 1945, nr. 6

Roning, 1945, nr. 6, side 69

Sønderborg Samfundet, 1945

Kastellet, nr. 6, 1946

Information, 24.4.1945, nr. 464

Polyteknikeren, 1945, nr. 5.

A visstof:

Nordsjælland, 25.6.1945

Social-Demokraten, 28.5.1945.

Monumenter:

Mindeplade, Ålborg Katedralskole

Mindeplade, Sønderborg Statsskole

Mindeplade, Sergentskolen på Kronborg

Mindeplade, Officersskolen, Frederiksberg Slot

Mindeplade, Danmarks Tekniske Højskole

Mindeplade, Dansk Ingeniørforening

Andet:

Begravet på Gentofte Kirkegård, afd. F, nr.

5324/25.

Supplerende kildemateriale: K. Feilberg og H.

Krogh: Pligt og ret, duplikeret 1940, (Kgl.

Garnisonsbibliotek), samt Hjemmet, nr. 35,

1945, s. 9. (Supplerende beretning, UFF., 96)

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 52-53.


Udviklet af ditmer a/s