Biografi af Poul Hans Bentzen

Gå tilbage til personvisning

 

Sognepræst, f. 23.2.1890 i København, d.

25.3.1945 i Esbjerg.

F.: Smed Lauritz Bentzen og hustru Vilhelmine

Nordquist.

Gift 23.8.1921 med Johanne Cathrine

Thomsen, f. Gaardbo, 10.10.1895 i Hirtshals.

(B.: D. 20.8.1922, P. 30.3.1932).

 

Poul Bentzen blev i 1907 student fra Østre

Borgerdyd Skole i København. Han dimitteredes

som cand. theol. i juni 1914 og fik

derefter ansættelse ved Vor Frelsers Kirke

i Ålborg. 1918 sognepræst i Home-Asdal,

1921 i Høve-Flakkebjerg, 1929 ved Zions

Kirken i Esbjerg.

Pastor Bentzen var tilknyttet Indre Mission

og stærkt nationalt indstillet. Dette kom

ofte til udtryk i hans prædikener, således

i hans hyldest ved begravelsen af en dræbt

sabotør, Børge Puggaard Thomsen. Denne

tale var utvivlsomt medvirkende til, at pastor

Poul Bentzen blev udvalgt som offer for

et gengældelsesdrab, efter at en stikker, der

var blevet såret af Børge Puggaard Thomsen,

var død. Efter en konference med lederen

af Gestapo i Esbjerg, tog to af „Petergruppens“

medlemmer ud til Poul Bentzens

bopæl. De to mordere slog en rude ind i

entredøren, lukkede døren op og gik direkte

ind i soveværelset, hvor de affyrede en salve

mod pastor Bentzen, der lå i sin seng og sov.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 16.478

D.f.U., 30.357/45

UFF., 98.

Litteratur:

Esbjerg under den anden verdenskrig, side

252-253

Dansk Kirkestat, bd. 4, 1934, side 388

Kirkelig Håndbog, 1943, side 254, 1947,

side 290.

Tidsskrifter:

Præsteforeningens Blad, 1945, side 196-199,

201-202, 346-353

Dansk Kirkeliv, Advent, 1944, side 142

Sportsfiskeren, 1.5.1945, 1.7.1945.

Avisstof:

Sydvestjylland, 8.5.1945

Vestjyden, 8.5., 10.5.1945

Vestkysten, 10.5.1945

Nordsjælland, 25.6.1945.

Monumenter:

Mindeplade, Skovshoved Kirke

Mindeplade, hjørnet af Stormgade-Nygårdsvej,

Esbjerg

Mindesmærke, Skamlingsbanken.

Andet:

Begravet på kirkegården ved Gormsgade,

Esbjerg, afd. N, rk. 13-14, nr. 9-10

Se biografi over Børge Puggaard Thomsen.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 54.


Udviklet af ditmer a/s