Biografi af Elkan Frederik Waldemar Bierberg

Gå tilbage til personvisning

 

Forlagsboghandler, f. 18.12.1900 p. Frederiksberg,

d. 3.12.1944 i koncentrationslejren

Meppen i Tyskland.

F.: Forlagsboghandler og forlægger Ernst

Bierberg, f. 16.2.1856, d. 1934 og hustru

Thea f. Wulff, 22.3.1867, d. 28.11.1955.

Gift med Erna Boye Christensen, f. 26.6.

1900. (B.: P. 17.6.1927, P. 9.2.1931).

 

Tilknyttet Studenternes Efterretningstjeneste.

Udgået fra Schneekloths Skole.

Elkan Bierberg var søn af Det Schønbergske

Forlags tidligere indehaver, Ernst

Bierberg. Han kom i boghandlerlære i Rasmus

Hansens Boghandel i Odense den 1.8.

1916. Efter en kort medhjælpertid hos

Gjellerup, aftjente han sin værnepligt fra

20.5.1920 til 6.10.1921 ved garden. Medhjælper

hos N. Olaf Møller fra 10.10.1921

til 1.1.1924. Prokurist i Det Schønbergske

Forlag fra 1.1.1924 til 1.1.1935. Efter faderens

død, 1.1.1935 direktør og leder af

forlaget, hvoraf han den 20.10.1940 blev

medindehaver og 1.1.1941 eneindehaver.

Som gammel officer af reserven havde Bierberg

forstand på våben og sprængstoffer og

opretholdt et depot for modstandsbevægelsen

heraf. Sammen med andre fremtrædende

forlagsfolk tilknyttet S. E .’s „boggruppe“

. Han var tillige aktiv i forbindelse

med illegale transporter. Natten til den 23.6.

1944 blev han arresteret på sin ejendom

„Madshus“ ved Nykøbing og ført ind til

forlaget, hvor Gestapo foretog en ransagning.

En modstandsmand, som Bierberg

havde samarbejdet med omkring de illegale

transporter, var blevet skygget, og man

havde bragt i erfaring, at Bierberg skulle

ligge inde med et våbenlager. Bierberg blev

kørt til Shellhuset og kom i forhør. Fra

Shellhuset overførtes Bierberg til Frøslevlejren

og deporteredes derfra til Neuengamme

i oktober 1944. I løbet af kort tid blev

hans helbred nedbrudt, og han døde af en

lungebetændelse på en udkommando til

Versen bei Meppen.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 104

Frihedsmuseets arkiv, nr. 7/65 I, (liste).

Litteratur:

Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour)

bind III, side 344

De faldt for Fædrelandet, side 70-71 (foto)

E.F.W. Bierberg: En Mindebog, København

1945

Håndbog for Hæren, 1946, Hærens faldne.

Helvede har mange navne, side 206 (dødsdato

her angivet som 7.12.)

Tidsskrifter:

Garderbladet, 1945, nr. 9

Dansk Boghandlertidende, 1945, nr. 51-52

(foto)

Boghandleren, 1944, nr. 34

Danskeren, 20.4.1945

Information 13.10.1944.

Sankt Georg 1945, 7,8 og 9

Menighedsbladet 1945, nr. 1.

Avisstof:

Holbæk Amts Venstreblad, 8.5.1945

Holbæk Amtstidende, 8.6.1945.

Monumenter:

Mindeplade på Schneekloths Skole

Mindeplade på Sergentskolen, Kronborg

Mindesten på Egebjerg Kirkegård.

Andet:

Begravet på Egebjerg Kirkegård, pr. Braade,

afd. C, rk. 5, nr. 131.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 57-58.


Udviklet af ditmer a/s