Biografi af Erik Boelskov

Gå tilbage til personvisning

 

Løjtnant i den engelske hær, arkitektstuderende,

f. 22.6.1921 i Odder, d. 25.8.1943

p. Thieles Vej i København.

F.: Skoleinspektør Jørgen Boelskov, f. 10.9.

1886, d. 14.5.1946 og hustru Olga Carla,

f. Nielsen, 9.12.1887.

 

Løjtnant i Special Forces. Dæknavn „Arne“ .

Erik Boelskov tog realeksamen fra Tøksens

Skole i Køge og med henblik på en

arkitektuddannelse gik han i lære som tømrer.

I vinteren 1941-42 fik han kontakt med

to danske efterretningsfolk, der af den engelske

efterretningsorganisation S.I.S. var

blevet nedkastet over Danmark i september

1941, Thomas Sneum og Sigfred Christophersen.

Da disse, med nogle ugers mellemrum,

gik over isen til Sverige i marts 1942

med hver sit hold fulgte Boelskov med. Sammen

med Sneum nåede han velbeholdent

Sverige, hvorimod to deltagere på det andet

hold omkom. Han fortsatte til Stockholm

og fik her - efter tre måneders forløb

- tilladelse til at komme til England.

Han opnåede her efter kort tid rang af

løjtnant i Special Forces. Den 23.7.1943

blev han kastet ned som faldskærmsmand

ved Hvidsten. Han planlagde modstandsarbejde

og sprængstofmodtagelser på Sjælland,

hvor han bl. a. havde kontakt med

Bruno de Neergaards gruppe i Slagelse. Den

25.8. samme år omkom han under en eksplosionsulykke,

da han var i færd med at

demonstrere sprængstof for andre frihedskæmpere

i en lejlighed på J. M. Thieles Vej.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 109

Rigsarkivet: Ebbe Muncks dagbog, side 27,

Ebbe Muncks arkiv

Duus Hansens arkiv, læg 3

Junckers beretning, side 11-12.

Thomas Sneums beretning.

Litteratur:

Mindebogen

Kontakt med England, side 93, 202, 208, 213,

246, 250-57, 296 (heri kaldet Arne Boelskov)

„Chr. Ulrik Hansen“, side 19-20.

Tidsskrifter:

Tøksens Skoles elevforening, 1945, 1946.

Avisstof:

Nationaltidende, 6.6.1945

Frederiksborg Amts Avis, 7.6.1945

Østsjællands Avis, 6.6.1945

Østsjællandske Folkeblad, 6.6., 7.6.1945.

Monumenter:

Mindeplade på væggen i gangen i Tøksens

Skole

Begravet, Ny Set. Nicolaj Kirkegård, Køge.

Se biografier over Thorbjørn Christophersen,

Kaj Oxlund og Teddy Petersen.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 58-59.


Udviklet af ditmer a/s