Biografi af Gregers Jes Boy Bojesen

Gå tilbage til personvisning

 

Søløjtnant, f. 13.1.1919 i København, d. 5.

5.1945 i Amaliegade i København.

F.: Kommandør Magnus Bojesen, /. 27.3.

1871, d. 27.12.1945, og hustru Kirsten, f.

Svendsen, 14.12. 1879, d. 22.2.1922.

 

Tilknyttet havnekompagnierne og Efterreningstjenesten.

Elev på Østre Borgerdyd Skole. Student fra

Sorø Akademi 1938. Medlem af KFUM’s

spejderkorps.

Deltog i 1939 på lærlingetogt til Holland

og Belgien med „Ingolf“, til dette blev afbrudt

ved krigens begyndelse. Efter at have

bestået matematisk tillægsprøve meldte han

sig 1940 som lærling. Han blev kadet i

1941. Efter interneringen i 1943 tog han

skibsførereksamen fra Det civile Navigationskursus

og sejlede i den følgende tid

som styrmand med forskellige af fyrvæsenets

skibe. Gregers Bojesens far var kommandør

i den siamesiske marine, og han

prægedes i overensstemmelse med familiens

traditioner af en stærk nationalfølelse. Sammen

med sine kadetkammerater organiserede

Gregers Bojesen sig inden for modstandsbevægelsen

i en gruppe under havnekompagniet,

som igen var en del af den

militære organisation. Gruppens arbejde bestod

fortrinsvis i transport af våben og ammunition

fra Sjælland ind til hovedstaden,

samt fordeling af våben inden for Københavnsområdet. 

Desuden deltog gruppen i

optælling af skibe i havnen til brug for efterretningstjenesten.

5. maj om formiddagen

befandt gruppen sig på sit samlingssted,

en lejlighed i Ny Toldbodgade, da der hørtes

livlig skydning fra området ved Amaliegade

og Esplanaden. Der blev udsendt tre

mand for at rekognoscere. Blandt disse var

Gregers Bojesen. Et antal modstandsfolk

var indviklet i ildkamp med tyske marinesoldater,

som lå i dækning omkring Gefion

Springvandet. Modstandsfolkene befandt sig

i en vanskelig situation, og de tre ny tilkomne

forsøgte et flankeangreb fra Amaliegade

ved Toldboden, men måtte gå i dækning,

da de kom under stærk rekylgeværbeskydning.

Igennem to timer deltog de tre

i ildkampen. Under forsøg på at skifte position

blev Gregers Bojesen ramt og dræbt på

stedet.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 117 (heri førstehåndsberetninger).

Litteratur:

Vilhelm Andersen, Et Ti-år, Gyldendal 1945,

side 173-175

Frit Danmarks Hvidbog, II, side 479

Håndbog for Søværnet, 1943, side 91

T idsskrifter:

Soraner Bladet, 30. årg. 1945, nr. 5, side 34

(foto) nr. 6, side 43, nr. 7, side 52, 31. årg.

1946, de«, side 1

Centrum, nr. 9, 1946 (Organ for Østre Borgerdyds

Skole)

Strix Bubo (Organ for Borgerdyd Troppen)

20. årg., 25.6.1945 (foto)

Tidsskrift for Søvæsen, 116. årg., juli 1945,

side 220-221.

Avisstof:

Berlingske Tidende, 7.5.1945

Nationaltidende, 7.5., 13.5.1945

Social-Demokraten, 7.5., 13.5.1945

Sorø Amtstidende, 4.6.1945.

Monumenter:

Mindeplade på Sorø Akademi

Mindeplade i Holmens Kirke

Mindeplade, Amaliegade ved Toldboden.

Mindelegat: Søløjtnant Gregers Bojesens Mindelegat,

der uddeles af Søløjtnantselskabet.

Andet:

Begravet, Frederiksberg gamle Kirkegård, 3

II, nr. 920 A

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 59-60.


Udviklet af ditmer a/s