Biografi af Hermann Møller Boye

Gå tilbage til personvisning

 

Lærer, f. 5.7.1913 i Marstal, d. 12.6.1944 i

Ryvangen.

F.: Skibfører Hermann Møller Boye, f.

5.6.1884 i Marstal, d. 1.12.1938, og hustru

Maren, f. Rasmussen, 31.8.1887 i Marstal.

 

Medlem af sabotagegruppe i Sønderborg.

De første år af sin skoletid gik Hermann

Møller Boye i Græsvænget Skole ved

Marstal. Efter at have taget mellemskoleeksamen

i Marstal, kom han på Nørre Nissum

Seminarium, hvorfra han dimitteredes

i 1935. En kort overgang vikar ved

skolen i Marstal. Herfra til Sankt Jørgens

Skole i Sønderborg, hvor han virkede til

sin arrestation. Boye var kendt for sin store

kærlighed til musikken. Fik kontakt med

modstandsbevægelsen gennem en kollega,

der senere angav ham. Blev tilsluttet en

sabotagegruppe, hvor blandt andre Anker

Hansen og Karl Marius Laursen var medlemmer

(se disse). Sammen med disse kammerater

foretog Hermann Boye en aktion

mod et snedkerværksted i Sønderborg og

aktionen mod skrædderfirmaet „John“ i

Jernbanegade, der leverede uniformer til

tyskerne. Efter denne velgennemførte aktion

planlagde man sabotage mod et autofirma

i Sønderborg og våbenran fra en politibil.

Aktionerne kom aldrig til udførelse, da

Hermann Boye, Anker Hansen og Karl

Laursen blev angivet. Den 28.2.1944

blev Hermann Boye arresteret af Gestapo

sammen med lærer Borgaa, i hvis lejlighed

han opholdt sig. De blev begge ført til

Staldgården i Kolding, hvorfra Borgaa blev

frigivet, medens Boye den 13.4.1944 overførtes

til Vestre Fængsel. Den 9.6.1944

blev Hermann Boye stillet for en krigsret

og dømt til døden. Han blev henrettet den

12.6.1944 som led i tysk gengældelse for

sabotagen mod Svendborg Skibsværft.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 116.

Kongelige Biblioteks samling af illegale tryk,

biografier. Herman M. Boye.

Litteratur:

Danmark under Jorden, side 54

Mens vi ventede, side 81-83

De fem lange Aar, II, side 759, III, side 1.318

Folkeskolen under Besættelsen, udg. af Danmarks

Lærerforening.

Frit Danmarks Hvidbog, II, side 476

Danmarks Frihedskamp, I, side 228.

Tidsskrifter:

Sønderjydsk Månedsskrift, 1945, side 94

Dæmring, 1945, nr. 5, nr. 6 (foto)

Folkeskolen, årg. 62, nr. 36, side 255, nr. 42,

årg. 63, nr. 15, side 203

Nissumske Årbøger, 1945, side 6-13

F.V.-bladet, maj 1968.

Avisstof:

Information, 29.8.1945

Kristeligt Dagblad, 28.7.1945

Sønderjyden, 12.6.1946

Demokraten, 30.8.1945

Thisted Amts Avis, 28.7.1945.

Jydske Tidende, 18.5., 12.6., 2.8.1945

Børsen, 5.5.1945

Jyllands-Posten, 30.8.1945.

Monumenter:

Mindeplade, Sankt Jørgens Skole, Sønderborg

Mindeplade, Nr. Nissum Seminarium

Mindesmærke, Skamlingsbanken.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 62-63.


Udviklet af ditmer a/s