Biografi af Preben Richard Christensen

Gå tilbage til personvisning

 

Assistentelev, f. 8.8.1925 i København, d.

27.2.1945 i Ryvangen.

F.: Tegner, journalist Richard Immanuel

Christensen, f. 8.5.1894 i København, d.

8.6.1953 smst., og hustru Karen Johanne, f.

18.9.1894 i Køenhavn.

 

Medlem af modstandsorganisationen BOPA.

Dæknavn „Willy“ .

Preben Christensen tog realeksamen fra

Højdevangens Skole og fik derefter ansættelse

som assistentelev i Københavns Skattevæsen.

Sigtede mod en uddannelse som

skibskonstruktør. Medlem af Socialdemokratiet.

Han tilsluttedes modstandsorganisationen

BOPA i sommeren 1944, hvor han kom

ind i Carl Borch Sørensens (se denne) gruppe.

Han deltog i aktioner imod tyske flyvemaskiner

i Kastrup Lufthavn, i to aktioner

mod hærens våbenarsenal og i en lang række

andre aktioner. Det hedder om ham i

BOPAs Mindebog: „Den sidste aktion, som

Willy var med til, var sabotagen på Hans

Lystrups autoværksted. Her blev grupperne

midt i aktionen overrasket af en stor Hipoudrykning.

De lod bomberne springe, mens

de selv opholdt sig i bygningerne, og på

trods af Hipos angreb slap alle væk.“ Preben

Richard Christensen havde været „under

jorden“, men var atter flyttet hjem.

Den 15.2.1945 besatte tyskerne lejligheden

og afventede hans hjemkomst. Han arresteredes

og blev få dage efter, den 26.2.1945,

dømt til døden for sabotage og bevæbnet

overfald. Dødsdommen udførtes den følgende

dag i Ryvangen.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 183.

Litteratur:

BOPA, Mindebogen (foto)

De sidste Timer, s. 95-96 (foto)

De fem lange Aar, II, s. 924

Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 476.

Det illegale Frit Danmark, s. 461

Tidsskrifter:

Absalon, nr. 946, s. 84-87, 1945

Morgenbladet, 3.3., 18.4.1945

Danmarksposten, 1945, nr. 2-3

Økonomi og Politik, 1945, nr. 19-20

Information, nr. 423, 2.3.1945

Sundby Badminton, 1945, nr. 5, (foto).

Avisstof:

Berlingske Tidende, 21.7.1945

BT, 20.7.1945

Demokraten, 17.8.1945

Information, 20.7.1945

Nationaltidende, 2.7.1945

Politiken, 11.3.1945

Social-Demokraten, 11.6., 2.7., 14.7., 17.8.

1945.

Monumenter:

Mindeplade på Københavns Skattevæsens ejendomskontor

Mindeplade på Højdevangens Skole, Amager.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

Se biografi over: John Erik Andersen og Carl

Borch Sørensen.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 88.


Udviklet af ditmer a/s