Biografi af Erik Crone

Gå tilbage til personvisning

 

Stud. polit., f. 29.5.1919 i Århus, d. 27.2.

1945 i Ryvangen.

F.: Oberst Gustav Crone, f. 29.7.1875 i København,

d. 8.4.1952 smst., og hustru Dorothy

Victoria de la Cour, f. 12.2.1887 i

Edinburgh.

 

Illegalt bladarbejde, tilknyttet Studenternes

Efterretningstjenestes illegale transporter,

særligt transportgruppen „Speditøren“.

Halvdelingsfører i P.4, 2. deling.

Realeksamen fra Holte Gymnasium 1935.

To års handelsstudier i Italien og England.

Niels Brocks Handelsskole med afsluttende

eksamen 1939. Aftjente sin værnepligt ved

1. regiment 1940, komet. Student fra Akademisk

Kursus 1941. Påbegyndte et universitetsstudium

i nationaløkonomi. Oprettede

senere eget reklamebureau. Crone var fra sit

hjem stærkt nationalt præget. I maj 1942 oprettede

han sit eget illegale blad „Antinazisten“. 

Han var endvidere fra november

1943 tilknyttet det illegale blad „Folk og Frihed“

og „Studenternes Efterretningstjeneste“. 

Erik Crone arresteredes 8.2.1944 sammen

med flere andre fra Studenternes Efterretningstjeneste

og interneredes i Horserødlejren

indtil den 28.5.1944. Ikke så snart

var han imidlertid sluppet fri, før han igen

begyndte sit illegale arbejde under dæknavnet

„Husum“ . På en mærkelig måde er vi i

stand til at følge de dramatiske begivenheder,

der førte til Erik Crones anholdelse og

senere domfældelse. Efter krigen beslaglagdes

på Shellhuset forskellige stikkerrapporter.

Uden navns nævnelse er en af disse rapporter

gengivet i Børge Brandts bog „Sabotage“. 

Der er imidlertid ingen tvivl om, at

rapporterne vedrører Erik Crone og hans

gruppe. Det hedder heri: 4. november:

„Stikkeren indfinder sig første gang på

Shellhuset og forklarer, at han er kommet i

forbindelse med en illegal gruppe, hvis leder

han kender fra sin soldatertid“. 23. november

1944 blev Erik Crone alvorligt såret i

halsen ved et sammenstød mellem frihedskæmpere

og Hipo ved Skovriderkroen. Den

30. november melder stikkeren på Shellhuset

„Gruppens leder er blevet såret under en aktion

og indlagt på hospitalet“ . Den 19.12.

1944 blev Erik Crone arresteret under sporvognsrazzia

på Tietgensbroen og indsat i Vestre

Fængsel. Den 22. december hedder det i

den tyske journal: „Erklæring fra Vestre

Fængsel om, at den eftersøgte gruppeleder

er anholdt“ . Den 3. januar fortsætter journalen:

„Stikkeren melder ganske kort, at

han skal til et møde med folk fra gruppen

den 5. januar, hvor han forud vil give meddelelse

om mødestedet“. Den 16. januar:

„Forhørsberetning efter anholdelse af endnu

nogle gruppemedlemmer“. 23. januar

overførtes Crone fra Vestre Fængsel til

Shellhuset. 2. februar kom han i forhør her.

(Her oplyses i den tyske journal, at stikkeren

også er „anholdt“ for at kunne øve tryk

på de andre fanger). Den tyske rapport afsluttes

således: „Den 26. februar er anholdtes

(gruppelederens) sag blevet behandlet

ved krigsret. Den anklagede dømtes til døden.

Dommen blev fuldbyrdet 27. februar.

Retten vil snarest sende de personlige akter

tilbage hertil“.

 

KILDER:

Arkivstof:

UFF., 207.

Litteratur:

De fem lange Aar, II, s. 924, III, s. 1173

Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940

-45, s. 42, 78 og 1950

Kvinder i modstandskampen, s. 137

Børge Brandt: Sabotage, s. 154—55

Den illegale presse, s. 554

Det illegale Frit Danmark, s. 461

Liste over de immatrikulerede Studerende 1942

-43, s. 57.

Tidsskrifter:

Danskeren, nr. 2-3, 1946

Den danske Handelshøjskole, nr. 10, 1946

Gestapofangen, nr. 3—4, 191, s. 5-6

Morgenbladet, 3.3.1945

Pigtråd, nr. 3, 1951

„Glahn“-samfundet, IV, 1941-50

P 4, nr. 5, marts 1946 (foto)

Økonomi og Politik, nr. 19-20, 1945.

Avisstof:

Berlingske Tidende, 30.6.1945

Ekstra Bladet, 1.8.1945

Information, 6.7.1945

Nationaltidende, 5.7.1945

Politiken, 11.3.1945

Social-Demokraten, 5.7.1945.

Monumenter:

Mindeplade i Grønnegården

Mindeplade, Holte Gymnasium

Mindeplade på Københavns Universitet.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 98-99.


Udviklet af ditmer a/s