Biografi af Julius Grundfør

Gå tilbage til personvisning

 

Præst, f. 21.2.1909 i Randers, d. 9.5.1945 på

Skt. Josefs Hospital.

F.: Indremissionær Laurs Peter Laursen, f.

30.9.1881 og hustru Pauline Møller, f. 10.8.

1881, d. 21.2.1944.

Gift 24.10.1933 med Ragnhild Rafn, f.

16.12.1906. (B.: P. 12.8.1934, P. 12.8.

1936, P. 20.11.1937, D. 24.3.1939, P. 7.7.

1941, P. 9.3.1945).

 

Studentereksamen fra Rønde 1927. Teologisk

embedseksamen 1933. Sidst ansat som

kapellan ved Anna Kirke i København. Fungerede

tillige som præst på Bispebjerg Hospital

fra 1942.

Julius Grundfør var knyttet til kredsen

omkring det illegale blad „Kirkens Front“

og måtte en tid gå under jorden efter attentatforsøget

mod pastor Strøbeck, der førte

til tyske gengældelsesaktioner. Da Den danske

Brigade den 6.5.1945 var på march gennem

København, opholdt Julius Grundfør

sig ved gadekrydset Jagtvejen og Rantzausgade.

Herunder åbnedes der ild imod brigaden

af snigskytter. Julius Grundfør ilede

til for at hjælpe en faldet brigadesoldat i

dækning, men ramtes af et skud i lungen,

hvilket få dage efter medførte hans død.

 

Kilder:

Arkivstof:

ER., 98

D.f.U., 30.858/45

CK., 5.810

UFF., 276.

Litteratur:

Kirkelig Håndbog, 1943, s. 279, 1947, s. 318.

Tidsskrifter:

Præsteforeningens Blad, 1945, s. 34, 346-353

Dansk Kirkeliv Advent, 1944, s. 142.

Avisstof:

Demokraten, 12.5.1945.

Monumenter:

Mindeplade på Bispebjerg Hospital.

Andet:

Begravet, Assistens Kirkegård, litra Q-501.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 131-132.


Udviklet af ditmer a/s