Biografi af Kaj Jensen

Gå tilbage til personvisning
Assistent, f. 14.5.1924 i Varde, d. 16.3.1945
ved Brøndbyøster Blok.
F.: Bankfuldmægtig Hans Jensen, f. 1899
i Tistrup sogn og hustru Thora Nielsine f.
Petersen, 17.6.1892 i Middelfart.
 
Tilknyttet BOPA.
Skolegang på Sønderborg Statsskole og
Århus Katedralskole. 29.8.1943 lå Kaj Jen-
sen indkaldt ved flåden og interneredes på
Holmen. Efter interneringen tilsluttedes han
en illegal gruppe i Århus, hvor hans forældre
boede. Tog til København og blev optaget
i en af BOPAs grupper. Et af BOPA’s
store problemer var fremskaffelsen af tilstræk-
kelige forsyninger af våben og ammunition.
Adskillige gange gennemførtes aktioner,
hvorved store mængder våben og
ammunition fremskaffedes, således mod Rif-
felsyndikatet. 15.3.1945 havde man forsøgt
et angreb på en stor tysk ammunitionstrans-
port, der imidlertid måtte opgives. Den
følgende dag gjorde man endnu et forsøg på
at erobre transporten, da den skulle videre-
sendes med jernbane. Ved Brøndbyøster Blok
havde man lagt et baghold, hvor toget standse-
des. Bevogtningen af toget var imidlertid
blevet forstærket, og der udspandt sig en
af de voldsomste ildkampe, som sabotører
overhovedet udkæmpede i Danmark. Herunder
dræbtes Kaj Jensen.
 
KILDER:
Arkivsstof:
ER., 13.014
UFF., 467.
Litteratur:
BOPA, Mindebogen (foto)
Gå til modstand. Kbh. 1961, s. 190-92. (Heri
detailleret beretning af BOPA’s sabotageleder,
Børge Thing).
Avisstof:
Berlingske Tidende, 18.7.1945
BT, 18.7.1945
Information, 19.7.1945 (foto)
Land og Folk, 18.7.1945
Nationaltidende, 18.7.1945
Roskilde Tidende, 4.8.1951
Social-Demokraten, 19.7.1945.
Monumenter:
Mindesten på Sønderborg Statsskole
Mindesten, Århus Katedralskole
Mindeplade på Århus Teknikum
Mindesten i krydset ml. Brøndbyøstervej og
Parkallé ved kirken.
Jensen, Kaj, Andet:
Begravet, Århus Vestre Kirkegård, J. 535/36.

Udviklet af ditmer a/s