Biografi af Knud Larsen

Gå tilbage til personvisning
Kommunelærer, f. 13.1.1911 i Borring, d.
9.9.1944 i København.
F.: Lærer Christian Larsen, f. 14.9.1870, d.
1946, og hustru Ane Petrine f. Krogh, 4.12.
1868, d. 1938.
 
Fremtrædende modstandsmand inden for
Holger Danske. Dæknavn „Bergstrøm“ .
Skolegang på Borring Skole. Lærereksamen
fra Tønder Seminarium 1932. Efter
skiftende vikariater og ansættelser ansat
ved Hellig Kors Skole i København. Fremragende
pædagog, hvis interesse for pædagogisk
arbejde blandt andet gav sig udtryk i
hans oprettelse af en frivillig ungdomsskole.
Indtrådte 1943 i en militærgruppe, men
knyttedes i februar 1944 til Holger Danske
gennem Hans Edvard Teglers. Han blev,
inden der var gået en måned, gruppefører,
kort efter delingsfører og i juni 1944 sabotageleder
i H. D., sidestillet med forbindelsesmanden
til modstandsbevægelsens ledelse,
overbetjent O. B. Berthelsen. Det var hans
fremragende evne til at få grupperne til at
samarbejde og hans usædvanlige omhu og
store arbejdskraft, der gjorde ham selvskreven
som leder.
Hans ledelse viste sig udadtil i gennemførelsen
af en lang række vellykkede sabotager
og andet vigtigt modstandsarbejde. Han levede
fra juni 1944 „under jorden“ , efter at
Gestapo havde stormet hans lejlighed På
Bjerget 34, hvor han reddede sig under udvisning
af stor koldblodighed sammen med
to kammerater. Igennem oprettelsen af et
fiktivt vragfiskerfirma lykkedes det Knud
Larsen at fremskaffe betydelige mængder
sprængstof på legal vis og således løse et
problem, der skabtes af organisationens stadige
vækst. 4.9.1944 havde Gestapo fået et
tip om, at flere ledende personer inden for
modstandsbevægelsen havde aftalt et møde i
grosserer Bomhoff’s villa (se denne). Da
Knud Larsen ankom, var villaen omringet.
Han forsøgte at flygte, men blev forfulgt og
kort tid efter anholdt på en politistation,
hvor han havde søgt ind for at bede om
beskyttelse. Han forsøgte at sluge en cyankalium-
kapsel, men blev forhindret heri.
Han førtes til det tyske hovedkvarter, og
døde nogle dage senere under ukendte omstændigheder.
Hans Edvard Teglers skriver
om vennen: „Det vi især husker ham for, er
det præg, han satte på hele organisationen.
Før havde Holger Danske bestået af flere
ret usammenhængende dele. Nu lykkedes
det ham på uforklarlig måde at smede organisationen
sammen til en ubrydelig enhed.
Og da han selv faldt bort, levede hans virke
videre. Enheden bestod, trods alle rystelser.“
(Folkevennen, december 1945, s. 5).
Tilføjelse: Medlem af Dansk Samling.
 
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 595.
Rigsarkivet:
A. Beretning vedrørende sabotageorganisationen
Holger Danske, udarbejdet august 1955
af direktør Jens Lillelund og redaktør Hans
Edvard Teglers, dikteret til lektor Jørgen
Hæstrup
B. Jens Lillelunds arkiv: 1. Forskellige rapporter
fra medlemmer af Holger Danske om
Holger Danskes historie. 2. Rapport fra
Jonsson og O. B. Berthelsen. 3. Rapport fra
Eigil Hatting. 4. Diverse sabotagerapporter
(O. W. Soderberg).
Litteratur:
De illegale, mange steder, bl. a. s. 135, 169 f.
Den hvide Brigade, s. 75-77
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 437-438
Danmarks Frihedskamp, s. 709
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 482
Mens vi ventede, s. 85-87 (foto)
Og hverdagen skiftede, s. 251—253
Kæmp for alt. (Teglers) (mange steder)
Hemmelig Alliance, I, s. 257
Sabotage, s. 182-183 (foto)
Sabotørskolen, s. 33-36
4. Maj Kollegiets Mindebog i København
Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour), III,
s. 182-183.
Tidsskrifter:
Folkeskolen, 1945, nr. 19, 42
Vordingborg Seminariums Elevforenings Årsskrift,
1945
Københavns Kommuneskole, 1945, nr. 21, 22
Folkevennen, 1945, nr. 3 og 27, julen 1945
Fri Presse, 1944, nr. 6, 13
Årsskrift for Tønder Statsseminarium, 1944, nr.
2, 1945, nr. 3.
Avisstof:
Berlingske Aftenavis, 14.5.1945 (nekrolog)
Ekstra Bladet, 6.7., 2.8.1945
Fyns Tidende, 8.7.1945
Information, 7.7., 29.8.1945
Kristeligt Dagblad, 7.7.1945
Morgenbladet, 5.7.1945 (nekrolog)
Nationaltidende, 7.7.1945
Politiken, 7.7.1945
Social-Demokraten, 6.7., 7.7.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Tønder Statsseminarium
Mindeplade, Borring Skole
Mindeplade, Hellig Kors Skole, København.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Supplerende kilder: Egil Barfods beretning,
UFF., 595.

Biofrafi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 255-56.


Udviklet af ditmer a/s