Biografi af Erik Koch Michelsen

Gå tilbage til personvisning
Søkadet, f. 21.3.1923 på Frederiksberg, d.
3.3.1945 på Vesterbros Torv.
F.: Underdirektør Joen Marius Michelsen,
f. 5.6.1892 i Thorshavn, d. 8.12.1950 på
Frederiksberg, og hustru Edith Lea Rahbek,
f. Jensen, 29.4.1904 på Frederiksberg.
 
Tilknyttet Holger Danske. Dæknavn „Mie“ .
Skolegang på Lindevang Skole. Student
1941 fra Frederiksberg Gymnasium. Kadet
i Søværnet. Interneret 29.8.1943 på Holmen
og indledte her et modstandsarbejde
gennem udsmugling af våben og ødelæggelse
af beslaglagt materiel ved hjælp af brandbomber.
Indtrådte straks efter interneringens
ophør i Holger Danskes 2. gruppe, der
på dette tidspunkt lededes af Svend Otto
Nielsen (se denne). Han blev hurtigt en
fremtrædende sabotør og overtog ledelsen af
gruppen ved Svend Otto Nielsens arrestation
i december 1943, sammen med Jørgen
Kieler. 15.1.1944 deltog gruppen i sprængningen
af B&W’s blokværksted og montagehal.
Gruppen havde allerede i december
1943 bistået sabotører i Varde ved en aktion
mod Varde Stålværk. Varde-sabotørerne
planlagde nu en aktion imod to store
mål i Åbenrå og søgte på ny assistance af
Holger Danskes rejsehold. Sabotagen lykkedes
kun delvis, og en række tilstødende begivenheder
førte til tabet af en mand og
gruppens opløsning, idet Michelsen og de
medlemmer af gruppen, der ikke arresteredes,
flygtede til Sverige. 3.1.1945 vendte
han tilbage til Danmark efter en dramatisk
rotur over sundet ved Helsingør. Han overtog
ledelsen af en „marinegruppe“ med tilknytning
til Holger Danske. Allerede 27.2.
1945 blev han imidlertid anholdt efter kamp
og i såret tilstand ført til Vestre Fængsel.
Efter dødsdom 3.3.1945 førtes han og en
kammerat tilbage til Vestre Fængsel
i bil. På Vesterbros Torv gjorde de to
kammerater et forsøg på at undvige fra
bilen, da denne holdt for rødt lys. Det lykkedes
kammeraten at undslippe, men Erik Michelsen,
der haltede efter sine sår, kunne
ikke hurtigt nok slippe væk og dræbtes på
stedet af skud fra vagtmandskabet.
 
KILDER:
Arkivstof:
UFF., 671
Jens Lillelunds arkiv: Forskellige rapporter fra
medlemmer af Holger Danske vedr. Holger
Danskes historie, Jørgen Kielers rapport, Bjarne
Larsens rapport
smst.: Diverse sabotagerapporter (Jørgen Kielers
rapport om B & W-aktionen)
smst.: Rapport fra Erik Koch Michelsen til
Jens Lillelund
smst.: Breve fra Tom (L. Hjorslev) til Jens
Lillelund (brev dateret 23.4.1944)
smst.: Korrespondance mellem direktør Jens
Lillelund og søkadet Erik Koch Michelsen.
Litteratur:
De illegale, s. 78-79
De sidste Timer, s. 109 (foto)
De fem lange Aar, II, s. 925
Gå til Modstand, s. 122, 136
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 477.
Tidsskrifter:
Danmarksposten, 1945, nr. 2-3
Billedbladet, 1945, nr. 35
Morgenbladet, 8.3.1945
Økonomi og Politik, 1945, nr. 19-20.
Avisstof:
Berlingske Tidende, 23.6.1945
Børsen, 5.5.1945
Information, 22.6., 29.8.1945
Nationaltidende, 24.6., 25.6.1945
Politiken, 12.3.1945
Vendsyssel Tidende, 23.6.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Lindevang Skole, Frederiksberg
Mindeplade, Holmens Kirke.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Se biografier over Peer Borup, Bent Faurschou
Hviid, Svend Otto Nielsen, Klaus Rønholt og
Jørgen Salling.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 290-91. Korrigeret mht. målet for den transport, hvorunder Erik Koch Michelsen forsøgte flugt, jf. FHM-25.104-1.

 


Udviklet af ditmer a/s