Biografi af Svend Otto Nielsen
Gå tilbage til personvisning
Kommunelærer, f. 29.8.1908 i Herfølge, d.
27.4.1944 i Ryvangen.
F.: Skovfoged Carl Peter Christian Nielsen,
f. 1879 i Herfølge, d. 1929 i Hjortespring,
pr. Skårup, og hustru Astrid Vilhelmine,
f. Thomsen, 1881 i Stege, d. 1953 i
Ålborg.
Gift 5.7.1935 med fysioterapeut Grethe
Marie Lønegren f. Larsen, 13.6.1914 i København.
(B.: P. 2.9.1940).
Fremtrædende medlem af Holger Danske.
Dæknavn „John“.
Svend Otto Nielsen voksede op i et jysk
skovfogedhjem og erhvervede ved jagt et
indgående kendskab til skydevåben i sine
unge år. Efter endt skolegang et års tid ved
landbrug. Sejlede derefter med DFDS halvandet
år i den hensigt at uddanne sig til styrmand.
På grund af sygdom måtte han opgive
dette og læste i stedet til lærer på Ranum
seminarium. Eksamen 1930. Aftjente
sin værnepligt ved marinen 1931-32. Ansat
ved Haverslev private Mellemskole pr.
Arden. Senere ved Skovshoved Skole. Involveret
i det illegale transportarbejde under
jødeforfølgelserne. Fik i begyndelsen af
oktober 1943 kontakt med nogle søkadetter,
der under interneringen udsmuglede
våben fra Holmen, og dannede sammen
med disse og nogle medicinske studenter og
polyteknikere en sabotagegruppe. De første
aktioner fandt sted 23.10.1943 mod
Dansk Skovindustris fabrik i Næstved og
28.10.1943 mod en værktøjsfabrik i København.
Herefter blev han leder af gruppen
(nr. 2), og efter en række mindre aktioner i
november gennemførtes sabotagen mod
Riffelsyndikatets Hellerupafdeling 28.11
1943. Gruppens sidste sabotage under
„John“s ledelse var sprængningen af Hartmanns
Maskinfabrik, 4.12.1943. Sideløbende
med gruppearbejdet fungerede han som
instruktør for andre grupper i HD og deltog
i gruppe 4’s første sabotage mod et automobilværksted.
I begyndelsen af december
1943 forestod han en aktion i Kastrup Lufthavn
i et forsøg på at fremskaffe en anordning,
der muliggjorde det for tyske natjagere
at orientere sig i mørke. Anordningen
ønskedes af den engelske efterretningstjeneste
og havde forbindelse med udviklingen
af et effektivt radarsystem for natjagere,
noget der udgjorde en alvorlig trussel
mod de engelske natbombertogter over
Tyskland. Natten mellem 6. og 7.12.1943
opholdt „John“ og Jens Lillelund sig hos
en dame, der havde vundet gruppens tillid
som logivært, men som i virkeligheden
var en farlig stikker. Da de forlod lejligheden,
ankom en stærk tysk udrykning. Det
lykkedes Lillelund at undslippe, medens det
kom til en heftig ildkamp mellem „John“
og Gestapofolkene, hvorunder hans lårknogle
knustes af en maskinpistolsalve. Han førtes
til Dagmarhus og kom øjeblikkeligt i
forhør, uden at han dog røbede noget. Takket
være en cellestikker lykkedes det imidlertid
Gestapo at få beviser imod ham og
26.4.1944 blev han dømt til døden ved en
tysk krigsret. Hans ødelagte ben var ikke blevet
underkastet nogen som helst form for
behandling under fængselsopholdet, og selv
om han overlevede dette, var han blevet
krøbling. Det hedder om ham i en nekrolog:
„Ganske vist kunne han ikke engang
stå oprejst ved en mur - han var dog et af
de mest oprejste mennesker i det kæmpende
Danmark“. Henrettet 27.4.1944 i Ryvangen.
KILDER:
Arkivstof:
ER., 2.259
D.f.U., 30.096/44
CK., 8.958.
UFF., 781
Rigsarkivet: Jens Lillelunds Arkiv. (Svend Otto
Nielsen er her omtalt 24 forskellige steder. En
oversigt findes i UFF., 781.)
Mogens Staffeldts Arkiv
Beretning vedrørende sabotageorganisationen
Holger Danske, august 1955, udarbejdet af
Jens Lillelund og Hans Edvard Teglers.
Litteratur:
De illegale, mange steder
Danmarks besættelse, s. 90 ff, 112
Danmark under Jorden, s. 52
Sådan narrede vi Gestapo, s. 75-76
De sidste Timer, s. 26-30 (foto)
Men aldrig kan et folk forgå, s. 34, 42, 54-56
(hans tilfangetagelse og død)
Fem Aar, II, s. 330-336, 373-376 (biografi)
Gå til Modstand, s. 104-120, 122-132
Hemmelig Alliance, I, s. 239-240
Holger Danske, s. 38, 146, 155 ff., 161 ff., 168
ff.
Og Hverdagen skiftede, s. 253-258 (foto)
Mens vi ventede, s. 91-96 (foto)
Sabotage, s. 184-185 (foto)
Beretninger fra modstandskampen, s. 43, 52-53
Sabotørskolen, s. 63-64
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 231, 449
Fem Aar i Lænker, s. 337-338
Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour),
III, s. 466
De fem lange Aar, II, s. 713, 734, 904
Da Danmark kaldte, s. 148, 150
Danmarks Historie XIV, s. 199
Danmarks Frihedskamp, s. 495, 607, 709, 712
Frit Danmarks Hvidbog, I, s. 477
4. Maj Kollegiets Mindebog i København.
Tidsskrifter:
Danskeren, 8.5.1944, nr. 12
Københavns Kommuneskole, 1945, nr. 21
Billedbladet, 1945, nr. 29
Folkeskolen, årg. 62, nr. 36, 42
Dansk Presstjånst, 13.12.1943
Fri Presse, 1.6.1944.
Avisstof:
Information, 1.6., 19.6., 9.7., 29.8.1945
BT, 9.8.1945
Morgenbladet, 12.5., 22.6.1945
Nationaltidende, 21.6., 20.7., 9.8.1945
Jyllands-Posten, 12.5.1945
Berlingske Tidende, 9.8.1945
Aalborg Stiftstidende, 23.8., 26.8.1945
Randers Dagblad, 23.5.1945
Viborg Stifts Folkeblad, 17.5.1945
Næstved Tidende, 30.8.1945
Børsen, 5.5.1945
Horsens Folkeblad, 18.5.1945
Østsjællands Folkeblad, 22.6.1945
Silkeborg Avis, 20.7.1945
Politiken, 22.5.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Skovshoved Skole
Mindeplade, Ranum Statsseminarium
Mindeplade, Årestrup Kirke
Mindeplade, Skovshoved Kirke.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Se biografier over Bent Faurschou Hviid, Erik
Koch Michelsen og Jørgen Haagen Schmidt.
(Om den engelske interesse for natjagere se
Hemmelig Alliance, I, s. 130-31).
Biografi fra: Faldne i Danmarkis Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 329-30.
Placering af mindetavle rettet fra Arden Kirke til Årestrup Kirke.
