Biografi af Egon Bruno Nørgaard

Gå tilbage til personvisning
Telefonmontør, f. 16.1.1923 i Åbenrå, d.
8.12.1944 på Skrydstrup Flyveplads.
F .: Overmontør Jens Peter Nørgaard, f. 1.8.
1885, og hustru Martha Christine f. Tegen,
15.2.1888.
 
Sabotageleder i Åbenrå. Dæknavn „ Ib “.
Egon Bruno Nørgaard, der var spejderfører
i KFUM’s spejderkorps I Åbenrå, havde
via matros Julius Berndt en snæver kontakt
til Danmarks kommunistiske Parti. Sammen
med trafikassistent Børge Andersen startede
han i maj 1944 det illegale blad „Budstikken“,
der under krigen blev udgivet lokalt
i Åbenrå-området.
På dette tidspunkt var Egon Bruno Nørgaard
allerede blevet involveret i andet illegalt
arbejde. I forbindelse med den reorganisering
af region III, som gennemførtes i
sommeren 1944, var Nørgaard igennem sin
kontakt med det kommunistiske medlem i
den nye regionsledelse blevet tilknyttet sabotagen.
Nørgaard blev sabotageleder i
Åbenrå i direkte samarbejde med premierløjtnant
Alfred Rasmussen Friis (se denne),
region III’s nye distriktsleder i området
langs grænsen og med sæde i Åbenrå. Nørgaard
havde kontakt med grupper i Rødekro,
Bolderslev, Hjordkær, Bajstrup, Tinglev
og Fårhus og ledede sammen med Rasmussen
Friis de mange jembanesabotager i
området indtil midten af oktober 1944. Arresteret
den 17.10.1944 og ført til Kolding.
Blev derfra 8.12.1944 ført til „påvisning“
på Skrydstrup Flyveplads sammen med en
anden fange. Her blev begge dræbt, ifølge
Gestapo „skudt under flugtforsøg“, og begravet
i den nærliggende Bevtoft plantage.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 16.569
D.f.U., 30.885/44
UFF., 799.
Litteratur:
Aage Trommer: Modstandsbevægelsen i Åbenrå
og Omegn, Sønderjydske Årbøger 1965, s. 139
-180
Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-
45, s. 46.
Tidsskrifter:
Sønderjydske Månedsskrift, 1945, s. 90
Morgenbladet, 21.12.1944
Elektrikeren, 1945, nr. 7 (foto).
Avisstof:
Jydske Tidende, 19.5., 23.5.1945
Nationaltidende, 19.5.1945
Hejmdal, 22.5.1945
Sønderjyden, 22.5.1945.
Monumenter:
Mindesmærke, Skamlingsbanken
Mindeplade, Dr. Tværgade 3, København.
Andet:
Begravet, Åbenrå Kirkegård, gl. del, 979.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 337.

Udviklet af ditmer a/s