Biografi af Aage Helge Olstrup

Gå tilbage til personvisning
Kaptajn, vagtchef i Statens civile Luftværn,
f. 21.6.1906 på Frederiksberg, d. 21.1.1945
i Neuengamme.
F.: Regnskabsfører K. Hansen Olsen, d.
1926, og hustru Else Kirstine, f. 28.4.1873,
d. 28.3.1951.
Gift 15.2.1933 med Alice Valborg Seibæk,
f. 23.3.1912 i København. (B.: P. 3.6.1944).
 
Tilknyttet efterretningstjenesten.
Realist fra Ordrup Gymnasium 1922.
Assistent hos P. Wulff, København, indtil
indkaldelse til militærtjeneste. Rekrut 1927
ved 6. artilleriafdeling. Gennemgik artilleriets
kornetskole og løjtnantskole og udnævntes
den 1.11.1929 til løjtnant og den
1.2.1943 til kaptajn af reserven. Fra 1929 til
1939 prokurist i firmaet N. Nordfeld. Under
krigen vagtchef i det civile luftværn,
samtidig med flere militære indkaldelser.
Knyttedes til transportruterne. Snart fik
han imidlertid kontakt med efterretningskredse
og udførte et stort arbejde ved at udforske
og kortlægge tyske militæranlæg. Han
arbejdede her sammen med den tidligere
søofficer Vilhelm Nellemose. En våbensag,
som Olstrup kun var løseligt knyttet til,
førte til hans arrestation den 3.2.1944. Han
sad fængslet i 8 måneder i Vestre Fængsel
og dømtes herefter til anbringelse i koncentrationslejr.
Den 15.9.1944 deporteredes
han fra Frøslevlejren til Neuengamme, hvorfra
han sendtes på udkommando til Porta
Westfalica. Under arbejde i stenbruddene
brød han sammen, og en voldsom lungebetændelse
medførte hans død 21.1.1945 efter
at han med en sygetransport var sendt tilbage
til Neuengamme.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 230
D.f.U., 30.275/45
CK., 7.478
UFF., 828.
Litteratur:
Helvede har mange navne, s. 168, 366 (dødsdato
her angivet som 20.1.1945)
De faldt for Fædrelandet, s. 82-83 (foto)
In Memoriam, nr. 22 (foto)
Håndbog for Hæren 1943, s. 87, 1946 (Hærens
faldne)
Danmarks Hær, I, 1934-35, s. 529 (foto).
Tidsskrifter:
Information, 20.2.1945, nr. 414
Garderbladet, 1946, nr. 1.
Monumenter:
Mindeplade i Ryvangen
Mindeplade i Skovshoved Kirke.
Andet:
Se biografi over Vilhelm Nellemose.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 343-44.

 


Udviklet af ditmer a/s