medlem af Frihedsrådets Bladudvalg.
1943-44. På Nationaltidende havde han et tæt
rejste til Sverige. Organisationen var flere gange
i oktober udsat for tyske razziaer, som medførte
tab af størsteparten af trykkeudstyret. Kun
vanskeligt fik Niels Jørgensen og hans medredaktør,
Per Amby, blad og organisation reorganiseret.
Hjemmefronten gik i samarbejde med
H.C. Steen-Hansens konservative organisation
Dannevirke om udgivelse afblad og opbygning
af et beskyttelseskorps, rettet mod et eventuelt
kommunistisk kup. Et samarbejde der ophørte
i decmber 1943, da Dannevirke blev revet op.
For at effektivisere arbejdet og forbedre sikkerheden
omstrukturerede Niels Jørgensen organisationen
i vinteren og foråret 1944 i en række
adskilte funktionsområder: Blad, bogforlag,
beskyttelseskorps, udlandstjeneste og sabotage.
En særlig gruppe tog sig af redaktion, fremstilling
og distribution af bladet, som udsendtes
med økonomisk støtte fra den konservative
politiker Henning Hasle. Bogforlaget kom pga.
arrestationer aldrig i gang. Per Amby, og siden
Harald R. Martinsen, ledede Hjemmefrontens
Udlandstjeneste, som stod for ind- og udførsel
af post, nyheds- og propagandamateriale fra og
til Sverige. Hjemmefrontens sabotagearbejde
forblev perifert og i sommeren 1944 overgik folkene
til sabotageorganisationen Holger Danske.
Da Frihedsrådet blev dannet i september 1943
blev Hjemmefronten ikke repræsenteret. Niels
Jørgensen stillede sig skeptisk over for det selvbestaltede
Frihedsråd, idet han frygtede at rådet,
med sin politiske sammensætning af kommunister
og Dansk Samling-folk, skulle søge at
blive en politisk faktor. En række bladgrupper
på højrefløjen dannede med Niels Jørgensen
som talsmand fælles front over for rådet. For
at pacificere oppositionen førte Frihedsrådets
Arne Sørensen forhandlinger i vinteren 1943-
44 med den oprørske bladkreds. I februar 1944
førte det til dannelse af Frihedsrådets Bladudvalg,
hvori Niels Jørgensen, Peter de Hemmer
Gudme (Nordens Frihed) og Bent Jørgensen (Fri
Presse) fik sæde.
Tyske razziaer i april-maj 1944 mod en række
københavnske bogtrykkerier satte en stopper
for Hjemmefrontens udgivelse af et trykt blad.
Da tyskerne samtidig indledte en større arrestationsbølge
mod medlemmer af Konservativ
Ungdom, blev stort set hele ledelsen og mange
menige medlemmer af Hjemmefronten arresteret.
Niels Jørgensen blev arresteret 21. maj, hvor
han efter voldsomme forhør i Vestre Fængsel og
Dagmarhus via Frøslev blev sendt til Tyskland.
Herfra blev han atter hentet til Dagmarhus
til nye forhør. Den 20. oktober blev han igen
sendt til Tyskland, først til Neuengamme, siden
til Alt Garge. I februar 1945 blev han sygdomssvækket
hjemført til Danmark.
Som redaktør (senere chefredaktør) på
Nationaltidende bragte Niels Jørgensen i befrielsessommeren
en række artikler, hvori han
atter stillede sig kritisk til Frihedsrådet og modstandsbevægelsen.
Som aktiv modstandsmand,
og tidligere koncentrationslejrfange, havde hans
ord vægt, når han opponerede mod DKP’s
og Dansk Samlings ret til at tage patent på
modstandsbevægelsen. Han blev hvad Land
og Folk kaldte “Modstandsbevægelsens strenge
revser”. Niels Jørgensen var chefredaktør på
Nationaltidende frem til 1952, hvor han skiftede
til ugebladet Ude og Hjemme. Herefter underdirektør
i Philips Industri fra 1970-79.
Beretning til Hæstrup 1956, RA. Spørgeskema
vedr. KZ-ophold, FM.
Niels Jørgensen: Norden og krigen, 1939. Samme:
På det tyske slavemarked, 1945/1964. Jon
Vedel: Oppositionen til Danmarks Frihedsråd
1943/44, i Historisk Tidsskrift, 1983, s. 71-103.
Peter Birkelund: De loyale oprørere, 2000.
Biografi ved Peter Birkelund fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
