Biografi af Jørgen Haagen Schmith

Regissør, f. 18.12.1910 i Hellerup, d. 15.10.

1944 i Jægersborg All..

F.: Olga Amanda Schmidt, f. 27.9.1875,

d. 24.8.1952.

Gift 29.10.1941 med Bodil Berg Jørgensen,

f. 10.5.1922. (B.: P. 30.8.1942, P. 6.3.1945).

Fremtrædende medlem af Holger Danske

og transportorganisationerne.

Dæknavn „Citronen“.

Jørgen Haagen Schmidt var den ældste

af tre brødre og opvokset i en familie af det

bedre borgerskab, præget a f gammel rodfæstet

kultur. Mistede sin fader i en alder af

9 år. Realeksamen fra Øregårds Gymnasium.

Isenkramlære. Efter endt læretid ansat

i firma, men fandt denne tilværelse for

bundet og forsøgte sig med forskellige jobs,

der appellerede til hans fantasi, således som

regissør i Zigøjnerhallen, hvor han var i

flere år. 1942 ansat på Citroen-fabrikken.

Fabrikken benyttedes af tyskerne til reparation

af biler, og Jørgen Schmidt påtog sig nu

at uskadeliggøre disse ved a t komme slibepulver

i lejerne og sukker i benzinen. Han

skaffede på egen hånd noget trotyl og fremstillede

af dette tidsindstillede bomber, hvormed

han ødelagde to tyske værkstedsvogne,

uden at det lykkedes at afsløre ham. Ved et

tilfælde kom Jørgen Schmidt i kontakt med

den første Holger Danske-gruppe, da han

ville købe e t radioapparat i Istedgade. I baglokalet

samledes en håndfuld mænd, der ligesom

han selv var indstillet på at gøre noget

aktivt mod landets nye herskere. Han

foreslog en sabotage mod Citroén-fabrikken

i Sydhavnen, og efter nogle ugers overvejelse

besluttede man at skride til aktion på

grundlag af tegninger og oplysninger, som

han havde skaffet. Holger Danske havde

på dette tidspunkt kontakt med BOPA, der

lånte dem en instruktør, der gik under navnet

„Spræng-Schmidt“ . For at kende forskel

på de to fik Jørgen Schmidt dæknavnet

„Citronen“ . Sabotagen blev vellykket, seks

biler og to kampvogne blev ødelagt. De følgende

uger gennemførte Holger Danske en

række aktioner, der kulminerede med

sprængningen af Forum. Nettet var da begyndt

at snøre sig sammen om gruppen, og

man besluttede at søge til Sverige. Efter noget

besvær kunne grupppen atter samles i

Malmø, hvor man forsøgte at etablere en

bådrute til Danmark på et tidspunkt, hvor

flygtningetransporter var meget aktuelle,

men forgæves. I stedet rejste Jørgen Schmidt

illegalt tilbage til Danmark og knyttedes til

det reorganiserede Holger Danskes 2. gruppe,

hvortil også Bent Faurschou Hviid,

„Flammen“, nu knyttedes. Gruppen gennemførte

28.11.1943 en aktion mod Riffelsyndikatets

Hellerupafdeling. Ved siden af

arbejdet i Holger Danske begyndte han efterhånden

at tage del i transportarbejdet. I

januar 1944 var der dannet en samarbejdsorganisation,

Postmesteren, senere omdøbt

til Postassistenten og Speditøren, hvortil

han fra foråret 1944 knyttedes for alvor. I

det sidste halve år, hvori han levede, arbejdede

han faktisk døgnet rundt, undertiden

både to og tre døgn i et stræk uden at være

af tøjet, uden at få ret meget at spise, og

med kun halve timers blund ind imellem.

Med sit enestående personalkendskab til

modstandsfolkene blev han en uvurderlig

støtte ved „speditionsarbejdet“ . Han var

manden, der i nattetimerne opsamlede flygtningene

rundt om i byen og transporterede

dem om bord uden om tyskernes vagtposter.

Fra det tidlige forår til september samme år

bragte han på denne måde gennemsnitligt

40-45 mennesker om måneden til Sverige.

„Speditionsfirmaet“ var bygget op med en

række forskellige kontorer rundt om i byen,

og Jørgen Schmidt besøgte dem med regelmæssige

mellemrum. Den fare, som stikkerne

udgjorde, kunne kun imødegås ved anvendelse

af nødværgeparagraffen over for

disse. En række aktioner mod stikkere gennemførtes

af „Citronen“ . I sensommeren

1944 foretog Jørgen Schmidt sammen med

„Flammen“ og gruppen „1944“ en aktion

imod Frimurerlogen på Blegdamsvej, hvor

Schalburg-korpset havde hovedkvarter. Den

19.9.1944 færdedes han i politiuniform og

blev tilfældigt arresteret af tyskerne under

aktionen mod det danske politi. Under forsøg

på flugt blev han hårdt såret. Det lykkedes

ham imidlertid at dræbe den schalburgmand,

der ledsagede ham i den ambulance,

hvori han skulle transporteres til Nyelandsvejens

Lazaret. Han bragtes til en villa

i Jægersborg Alle 184 og kom her under

pleje af en oversygeplejerske med en længere

indsats i modstandskampen bag sig.

Den 14. oktober ville Gestapo arrestere villaens

ejer, men fandt „Citronen“ , som stærkt

afkræftet efter såret åbnede ild mod de indtrængende

tyskere, som skyndsomst trak sig

tilbage for a t rekvirere forstærkning. Efter

at sygeplejersken var sluppet væk ad bagdøren,

kunne „Citronen“, som kun med besvær

kunne bevæge sig, optage kampen mod

en stadig voksende styrke. Tilfældigt opbevarede

han „Flammen“s våben, medens denne

var i Århus for at besøge en „Holger

Danske“-gruppe, som arbejdede der under

Jens Lillelunds ledelse, og han var derfor i

stand til at holde de tyske soldater på afstand.

I flere timer kæmpedes der med tabet

af fem tyskere og et større antal sårede,

indtil villaen blev skudt i brand og Jørgen

Schmidt, tvunget ud af flammerne, blev

dræbt foran huset.

KILDER:

Arkivstof:

ER., 203

D.f.U., 30.100/44

CK., 2.122

UFF., 981

Kgl. Biblioteks samling af illegale tryk, biografier,

Jørgen Haagen Schmidt.

Rigsarkivet: Jens Lillelunds arkiv: rapporter;

rapport fra Jonsson og O. B. Bertelsen, Bjarne

Larsens Rapport. Korrespondance mellem Jens

Lillelund og forbindelser i København (S 50 til

Citron), korrespondance med Svend Pedersen

(brev dateret 8.12.1944, brev fra Finn til

Svend, dateret 10.12.1944). Diverse breve (brev

til Emil Nissen, dateret 21.1.1945, brev om

grosserer Vagn Riis-Hansen, dateret 22.1.

1945). Jens Lillelunds beretning.

Litteratur:

Bent Demer, Bogen om Jørgen. Citronen (foto)

Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour),

III, s. 392

Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, s. 422

Da Danmark kaldte, s. 124, 148-150, 152,

167-169

Danmarks Historie XIV, s. 199

De illegale, s. 182-92

De fem lange Aar, II, s. 859-860

Fem Aar i Lænker, s. 363

Kvinder i Modstandskampen, s. 62-64

Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 304

Gruppen „Gorm“, s. 76-77

Fem Aar, II, s. 379-381

Sabotage, s. 158, 185-187 (foto)

Holger Danske vågner, s. 38, 48-56, 70 f, 93 f,

133 f, 175 f, 218 f

Danmarks besættelse, s. 117-125

Sådan narrede vi Gestapo, s. 75-76, 137,

(fotos. 153), 157-159

4. Maj Kollegiets Mindebog i København.

Tidsskrifter:

F.V.-bladet, december 1959, nr. 4

Frit Danmark, 1945, nr. 5

Information, 31.11.1944, nr. 332

Gestapofangen, 1953, nr. 7

Billedbladet, 1945, nr. 29, 35

Fri Presse, 24.11.1944, nr. 14

Øregård Samfundet, 1945, nr. 66.

Avisstof:

Information, 1.6., 4.7., 7.7.1945

Ekstra Bladet, 6.8., 7.8., 9.8., 10.8.1945

Kristeligt Dagblad, 7.7.1945

Morgenbladet, 12.5.1945

Nationaltidende, 5.5., 7.5., 7.6., 3.7.1945

Jyllands-Posten, 12.5.1945

Land og Folk, 6.7.1945

Politiken, 22.5., 7.7.1945

Social-Demokraten, 7.7.1945.

Monumenter:

Mindesten, Jægersborg Allé 184

Mindeplade, Øregård Gymnasium.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

Se biografier over: Ib Mogens Bech Christensen,

Bent Faurschou Hviid, Svend Otto Nielsen m. fl.