Biografi af Georg Vilhelm Jørgen Stougaard

Gå tilbage til personvisning
 
Urmager, f. 26.10.1912 i Hammel, d. 17.3.
1945 i Ryvangen.
F.: Urmager Aage Stougaard, f. 2.6.1878 i
Hammel, d. 31.12.1945 smst., og hustru
Magda Boline, f. Møller, 27.12.1883 i Silkeborg,
d. 6.7.1932 i Hammel.
Gift 5.4.1936 med Else Margrethe Arenkiel,
f. 27.9.1913 i Skanderborg.
 
Afdelingsleder og gruppeleder i modstandsorganisationen
Holger Danske.
Skolegang på Hammel Realskole. I urmagerlære
i Sønderborg. Udlært 1931. Ansat i
urmagerforretningen, Janus, i København,
senere bestyrer i Janniches Unnagerforret-
ning, Skindergade 44. I foråret 1944 leder
af gruppe 3 under Holger Danskes 1. kompagni,
2. afdeling. Som gruppefører ledede
Georg Stougaard en række våbenrøverier og
fabrikssabotager. Gruppen deltog som dækningsstyrke
under den mislykkede storaktion
mod General Motors. Gruppens våbenlager
flyttedes ustandselig og placeredes efter
en arrestation i en kommissionsforretning,
beliggende ved siden af Georg Stougaards
arbejdsplads. I februar 1944 overtog
Georg Stougaard posten som afdelingsleder,
medens et andet medlem af gruppen,
Hans Brahe Salling, var udset til at
overtage ledelsen af gruppen. Denne omorganisering
nåede næppe at træde i kraft, før
en katastrofe ramte gruppen. 24.2.1945 blev
Hans Brahe Salling genkendt på gaden af
konen til en stikker, imod hvem han havde
afhentet bevismateriale i dennes hjem. Han
arresteredes tillige med et andet medlem af
gruppen, Svend Borup Jensen. De to lod
imidlertid, som om de kun tilfældigt havde
slået følge, og Borup Jensen blev derfor løsladt
samme nat. Borup Jensen advarede
straks resten af gruppen, og våbenlageret
flyttedes. Der aftaltes nye mødetider og -steder.
Den følgende mandag 26.2.1945 tog
Georg Stougaard imidlertid chancen ved at
gøre sig et ærinde til sin arbejdsplads. Her
blev han arresteret af det tyske sikkerhedspoliti,
der havde lagt en vel tilrettelagt fælde.
De øvrige medlemmer af gruppen forsøgte i
løbet af dagen hver for sig at finde ud af,
hvad der var hændt, da Stougaard ikke dukkede
op til de aftalte møder. En for en gik
de i løbet af dagen i fælden, som Stougaard
havde gjort det. Syv af de arresterede
medlemmer af gruppen dømtes til døden og
henrettedes i Ry vangen 17.3.1945, deriblandt
Georg Stougaard.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 110
D.f.U., 32.148/45
CK., 2.907
UFF., 1.016
Jens Lillelunds arkiv: diverse sabotagerapporter
(Holger Danskes 1. kompagni, 2. afdeling,
3. gruppe).
Litteratur:
De sidste Timer, s. 143-145 (foto)
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 477.
Tidsskrifter:
Danskeren, særnummer, 9.4.1945, s. 19
Friheden, 1945, nr. 13, s. 3
Danmarksposten, 1945, nr. 2-3
Økonomi og Politik, 1945, nr. 19-20
Sangerbladet, 1946, nr. 1.
Avisstof:
Børsen, 5.5.1945
Nationaltidende, 30.5.1945
Politiken, 25.3.1945
Silkeborg Avis, 12.5. (nekrolog), 1.6.1945
Aarhuus Stiftstidende, 3.6.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Hammel Realskole
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Begravet, Hammel Kirkegård.
Se biografier over: Jørn Andersen, Svend Georg
Borup Jensen, Kaj Leo Kristensen, Einar Ole
Mosolff, Kaj P. C. Ohlsen og Hans Brahe Salling.
 
Biografi fra Faldne i Danmarks frihedskamp, 2. udg. (2020), s. 414 f.

 


Udviklet af ditmer a/s