Biografi af Henry Eppler Sørensen

Gå tilbage til personvisning

Typograf, f. 12.10.1910, d. 10.11.1944 i
Neuengamme.
F.: Bogtrykker Ole Søren Sørensen, f.
7.1.1871 i Århus, d. 5.12.1944 i Neuengamme,
og hustru Emma Josefine Elisabeth f.
Eppler, 19.5.1875, d. 4.10.1951.
Gift 26.1.1935 med Marie, f. 10.7.1913.
(B.: D. 12.6.1935, D. 18.7.1938, P. 22.7.
1940, D. 26.4.1942).

Tilknyttet illegalt bladarbejde i Århus.
Henry Sørensen, der var ansat i sin fars
bogtrykkeri, Mejlgade 50 i Århus, medvirkede
fra september 1942 til sin og faderens
arrestation ved trykningen af Land og Folk.
Den 21.6.1944 blev den illegale kommunistiske
bladgruppe i Århus revet op som følge
af en stikkerskes angivelser. Blandt de
arresterede var Henry Eppler Sørensen og
hans fader. Efter et ophold i Frøslevlejren
deporteredes de begge til Neuengamme.
Herfra udsendtes Henry Sørensen med en
arbejdskommando til Aurich ved Nordsøen
for at arbejde på befæstningsanlæg, hvor
han, der led af sukkersyge og ikke fik insulin,
døde den 10.11.1944.

KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.271
D.f.U., 30.152/44
UFF., 1.042.
Litteratur:
På det tyske slavemarked., s. 49
Aarhus under Besættelsen, s. 240, 329
Besættelsestidens illegale blade og bøger, 1940-
45, s. 120.
Helvede har mange navne, s. 195.
Avisstof:
Aarhuus Stiftstidende, 6.5.1945
Vendsyssel Tidende, 5.7.1945
Nationaltidende, 18.6.1945.
Monumenter:
Mindemur, Århus Vestre Kirkegård
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografi over Ole Søren Sørensen.


Udviklet af ditmer a/s