Biografi af Axel Sørensen

Gå tilbage til personvisning

Lagerforvalter, f. 8.2.1912 i Holbæk (Djursland), d. 8.6.
1944 i Ryvangen.
F.: Sygehusportør Mads Sørensen og hustru.

Medlem af nedkastningsgruppe i Hornslet.
Axel Sørensen havde fået sin uddannelse
ved landbruget. Aftjente sin værnepligt
som dragon. Fra 1938 lagerforvalter hos S.
Frandsen i Hornslet.
Tidligt på året 1943 blev han medlem af
den modstandsgruppe, som blev dannet i
Hornslet under bankkasserer Orla Andersens
ledelse. Efter at gruppen var kommet i kontakt
med faldskærmsmanden Ole Geisler,
gik man i sommeren 1943 i gang med nedkastningsarbejdet.
Først anvendte gruppen
en plads på Djursland ved Langesø, men
da denne plads i august 1943 blev kompromitteret,
fandt man en ny plads ved Rosenholm
skov. Denne plads anvendte gruppen
da i efteråret og vinteren 1943-44. Den
13.1.1944 blev gruppen revet op som følge
af tre faldskærmsfolks arrestation i december
1943. Axel Sørensen arresteredes sammen
med en del af gruppens øvrige medlemmer
og dødsdømtes ved tysk krigsret. Den
8.6.1944 blev han henrettet i Ryvangen
som repressalie for BOPA’s aktion mod
„Globus“ den 6.6.1944.
Efter befrielsen blev hans lig fundet og
den 23.6.1945 bisat på Hornslet Kirkegård.

KILDER:
Arkivstof:
ER., 312/A 91/1915
UFF., 1.034.
Litteratur:
Danmark under Jorden, s. 53
De fem lange Aar, II, s. 742, 758
De sidste Timer, s. 52-53 (foto).
Kontakt med England, s. 250.
Tidsskrifter:
Danskeren, 1944, nr. 14
Pigtråd, 1952, nr. 4.
Avisstof:
Demokraten, 22.6.1945
Politiken, 24.5., 8.6.1944
Randers Dagblad, 8.5., 26.6.1945

Aarhus Amtstidende, 26.5., 29.5. (interview
med Svend Baastrup Thomsen), 22.6., 25.6.
1945
Aarhuus Stiftstidende, 21.6.1945.
Monumenter:
Mindesten, Hornslet Kirkegård
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Se biografier over Orla Andersen og Herold
Svarre.

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 423.
Fødested præciseret.

Udviklet af ditmer a/s