Biografi af Jørgen Frederik Winther

Fuldmægtig, f. 26.4.1917 på Frederiksberg,
d. 6.4.1945 i Ryvangen.
F.: Højesteretssagfører Frederik Winther,
f. 13.6.1876 i Nykøbing Mors, d. 19.9.
1953 på Frederiksberg, og hustru Edith f.Prahl, 31.3.1891 i Horsens, d. 28.3.1946 på
Frederiksberg.
Gift 7.3.1942 med Ester Philippa Balthazar-
Christensen, f. 3.11.1918. (B.: P. 5.7.
1942).

Tilknyttet sabotagegrupper, illegalt bladarbejde
og Studenternes Efterretningstjeneste.
Dæknavne „Dr. Poulsen“ og „Isidor“.
Skolegang på Schneekloths Skole i København.
Landvæsenselev i et par år. Aftjente
sin værnepligt ved husarregimentet. Efter at
have gennemgået rytteriets befalingsmandsskole
i Næstved kornet ved Jydske Dragonregiment
i Randers til april 1939. Deltager
som frivillig i den finsk-russiske vinterkrig
1940. Udnævnt til løjtnant. Ved hjemkomsten
ansat i firmaet Adressograph i København,
senere forflyttet til Århus. Medlem af
Nationalt Værns militære organisation i Århus
fra 1941. Tilsluttet lokale sabotage- og
militærgrupper som instruktør. Deltager i
den jyske jernbanesabotage. Kom i begyndelsen
af 1944 til København, hvor han trådte
ind i den af Peter Fyhn ledede transportorganisation
under Studenternes Efterretningstjeneste.
Han blev her leder af en gruppe,
der specielt varetog våbentransporter
fra Sverige. Deltagere i gruppen var blandt
andre Kim Malthe-Bruun, Ludvig Reventlow
og Svend Lind. Jørgen Winther var endvidere
aktiv ved en række biografaktioner og
ved fjernelsen af generalstabskort fra Geodætisk
Institut. Han havde desuden tilknytning
til illegalt pressearbejde, blandt andet
som medarbejder ved Morgenbladet, der
blev udgivet af folk med tilknytning til
Dansk Samling. Den 18.12.1944 skulle Jørgen
Winther sammen med Svend Lind hente
noget post i Peder Skramsgade. Mens Svend
Lind holdt på gaden, gik Jørgen Winther op
i en lejlighed. Umiddelbart efter kom Gestapo
til stede og arresterede Jørgen Winther.
Han indsattes i Vestre Fængsel. Overførtes
derfra til Frøslev, men blev, da der
igennem en stikker var kommet nye beviser
imod ham, igen hentet til København. Den
4.4.1945 blev han stillet for en krigsret og
dømt til døden. Han henrettedes den 6.4.
1945 i Ryvangen.

KILDER:
Arkivstof:
ER., 124
D.f.U., 30.232/45 CK, 4.599
UFF., 1.110, 150 (beretning om Erik Caland).
Litteratur:
Danmark under Besættelsen (Vilh. la Cour),
III, s. 248
De fem lange Aar, II, s. 950
De sidste Timer, s. 188-189 (foto)
De sidste Breve, s. 45
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 478
Men aldrig kan et Folk forgå, s. 137, 145, 148,
152 (hans arrestation), 210, 212.
T idsskrifter:
Gestapofangen, 1958, nr. 3, s. 3
Glahn-Samfundet, 1941-50, nr. IV, s. 92
Information, 7.4.1945
Nationalt Værn, 1945, nr. 1
Danskeren, 1945, nr. 2-3
Økonomi og Politik, 1945, nr. 19-20.
Avisstof:
Børsen, 5.5.1945
Dannevirke, 17.8.1945
Demokraten, 30.8.1945
Information, 29.8.1945
Jyllands-Posten, 30.8.1945
Morgenbladet, 7.8.1945
Politiken, 8.4.1945
Vestsjællands Socialdemokrat, 28.5.1945 (om
hans illegale virke).
Monumenter:
Mindeplade, Grønnegades Kaserne, Næstved
Mindeplade, Schneekloths Skole, Frederiksberg.
Andet:
Begravet i Ryvangen.
Se biografier over Lennart Ahlefeldt, Kim Malthe-
Bruun, Peter Wessel Fyhn og Ludvig Reventlow.