Biografi af Jørgen Røjel
Gå tilbage til personvisning
Røjel, Jørgen (22.6.1916-), læge, sabotør.
Student fra Efterslægtsselskabets Skole i København
i 1934. Røjel var tidligt modstander af
samarbejdspolitikken ud fra en borgerlig-national
grundholdning og sendte således i oktober
1940 som værnepligtig på en minestryger en
protest ad kommandovejen til Marineministeriet
over strygningen af miner “for fremmede
magter”. Deltog endvidere i november 1941 i
studenternes demonstration mod Danmarks
tilslutning til Antikominternpagten. I efteråret
1941 optog Røjel sammen med en lille udpræget
probritisk kreds fra Danske Studenters
Roklub forbindelse til Christmas Møller og Ole
Chievitz. Målet var “norske Tilstande”, altså
et brud med samarbejdspolitikken. Røjel fik
kontakt med SOE’s tidlige net i Danmark og
arbejdede fra oktober 1942 til april 1943 tæt
sammen med Mogens Hammer under dennes
andet ophold i Danmark. I sommeren 1943
blev Røjel, som nybagt mediciner, af faldskærmschef
Flemming Muus beordret til at
tage sin turnus i Randers, hvor SOE havde
et godt fodfæste fx via Hvidstengruppen. På
Randersegnen deltog han i og organiserede en
række sabotager med nedkastet SOE-materiel,
kulminerende med aktionen mod Langaabroeme
17. november 1943.
Stærkt eftersøgt flygtede Røjel via Århus
til København, hvor Muus beordrede ham til
Sverige. Sammen med sin hustru afrejste Røjel
30. november 1943 og blev i januar 1944 ansat
som læge ved Den Danske Brigade. Røjel og en
anden brigader, kaptajn O.C. Brøndum, fandt
angiveligt hurtigt ud af, at brigaden først og
fremmest skulle være et magtinstrument efter
krigen for “de gamle politikere.” Røjel solidariserede
sig med Brøndum i dennes oprør mod
brigadeledelsen, og i august 1944 deserterede
de to hjem til “fronten” i Danmark, medbringende
deres bevæbning. Den lille Generalstab
forsøgte forgæves at få Røjel til at returnere til
Sverige. I stedet fik han gennem Frode Jakobsen
og Muus kontakt til Holger Danske, med
hvem han deltog i diverse aktioner, fx sabotagen
mod fabrikken Nordwerk 28. september
1944, og i hvis ledelse, Femmandsrådet, han
indtrådte.
I forbindelse med en kontakt til Den polsk-engelske
Efterretningstjeneste blev Røjel arresteret
af tyskerne i november 1944. Vel vidende
at hans generalieblad var omfattende,
antog han med held sin bror Prebens identitet,
og hans brøde forblev “forsøg på ulovlig udrejse
til Sverige”. Senere i november blev Røjel
overført fra Vestre Fængsel til Frøslevlejren,
hvor han dog bestandigt frygtede for, at hans
dækhistorie blev kompromitteret. Derfor fik
han den danske fangeledelses godkendelse til
at undvige, hvilket lykkedes den 3. april 1945,
da Røjel blev transporteret ud af lejren gemt i
en kasse med køkkenaffald. I København genoptog
han sit illegale arbejde.
Efter krigen gjorde Røjel videnskabelig karriere
inden for medicinen. Sideløbende hermed
fortsatte han sin aktivisme, dels i humanitært
arbejde, dels i miljøspørgsmål. I 1951 deltog
han som læge på “Jutlandia’s” togt til Korea,
og senest var han i 1980’erne udsendt af Den
danske Afghanistankomité og af Danida i Afghanistan.
På miljøområdet er han især kendt
for sin kamp mod Superfos i Fredericia. Røjel
har en lang række udgivelser bag sig, som afspejler
hans samlede virke og ikke mindst hans
interesse for besættelsestiden. Mest værdifuld
er her hans erindringsbog fra 1973 Kæft Trit
og Retning. En sabotørs erindringer.
Akter vedr. Jørgen Røjel, Frøslevlejrens Museum.
Biografi ved Henrik Skov Kristensen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
