maskinmester, captain i SOE, faldskærmsmand.
Østerbro i København. Efter en matematisk
læretid til maskinmester og elektrotekniker.
i langfart. Kort før den tyske besættelse af
Aarø”, der den 9. april 1940 befandt sig i
allieret krigstjeneste. Efter i nogle måneder
bl.a. Carl Johan Bruhn.
Hammer var vel skikket til den fysisk og
psykisk krævende uddannelse. Fra sin tidlige
ungdom havde han været ivrig dyrker af kraftbetonede
sportsgrene. I 1934 havde han således
vundet danmarksmesterskab i 3x100 m
svømning, og han havde tillige i en årrække
været aktivt medlem af Danske Studenters
Roklub. Med sit uforfærdede væsen og sin to
meter høje, sportstrænede skikkelse var han
derfor et oplagt valg som Carl Johan Bruhns
radiomand, da SOE den 28. december 1941
gennemførte sin første faldskærmsoperation i
Danmark. Operationen endte imidlertid i katastrofe.
Carl Johan Bruhn blev dræbt i springet
fra flyveren, og det livsvigtige radioudstyr
gik ligeledes tabt. Hammer stod derfor på helt
bar bund, da han i nattemørket til fods forlod
nedkastningsstedet ved Haslev med kurs
mod København. Ikke desto mindre lykkedes
det ham i løbet af de følgende måneder at få
lagt grunden til en SOE-organisation i Danmark.
Vigtigst var måske, at han havde held
til at rekruttere radiospecialisten Lorens Duus
Hansen til organisationen, hvorved signalforbindelsen
til London kom i stand; men det
lykkedes ham tillige at knytte forbindelser til
de spredte vækstcentre for væbnet modstand
tundt omkring i Danmark.
Ved Rottbølls ankomst den 16. april 1942
trådte Hammer et skridt tilbage i organisationens
ledelse, og da hans security hen over
sommeren efterhånden blev stærkt kompromitteret,
måtte han i september flygte til
Sverige og derfra videre til England. Næppe
Var han imidlertid tilbage i London, før meddelelsen
om Rottbølls død den 26. september
1942 indløb. SOE-ledelsen anmodede derfor
Hammer om straks at vende tilbage til Danrnark
for at holde pladsen som faldskærmschef
varm, indtil Flemming Muus var klar til
udsendelse. Den 19. oktober blev han - iført
en nyudviklet vandtæt specialdragt - droppet
i havet ud for Tisvilde og nåede velbeholdent
i land og derfra videre til København. Hans
opgave i denne anden udsendelsesperiode
var om muligt endnu vanskeligere end i den
første. Hammer var stærkt eftersøgt, og forsyninger
fra England kunne han ikke regne
med. Opgaven var alene at sikre organisa-
tionens overvintring indtil Flemming Muus’
ankomst. Han løste den imidlertid så godt,
som han formåede, og i marts 1943 kunne
han omsider overgive ledelsen til Muus, der til
gengæld straks pressede på for at få Hammer
evakueret.
Dette skete i løbet af sommeren, og efter et
kortere ophold i svensk fængsel vendte han i
august 1943 tilbage til London. SOE-ledelsen
overførte ham derefter til tjeneste i en af den
britiske flådes specialenheder, og her forrettede
han aktiv krigstjeneste frem til krigens afslutning,
hvor hans enhed overførtes til tjeneste
i Hamborg-området. Den 11. januar 1946
udbrød der brand ombord på hans logiskib
i Hamborgs havn, og brændende oliemaling
låste hans kahytdør fast, så den ikke kunne
åbnes. Han omkom derfor i flammerne og blev
bisat på Garnisons Kirkegård i København på
sin 35-års fødselsdag.
Efterladte papirer og optegnelser i privat eje.
Debriefingrapport af 28. august 1943 i SOE-arkivet.
Public Record Office, London.
DBL (Jørgen Hæstrup). Knud J.V. Jespersen:
Med hjælp fra England, 1, 1998. Knud J.V.
Jespersen, Mogens Hammer og hans rolle i
modstandskampen 1941-1943, i Krigshistorisk
Tidsskrift, 2000, nr. 3., s. 3-15.
Biografi ved Knud J. V. Jespersen fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
