Biografi af Leif B. Hendil
Gå tilbage til personvisning
Hendil, Leif (7.12.1898-20.6.1961), redaktør,
stifter og leder af transportorganisationen
Dansk-Svensk Flygtningetjeneste.
Leif Hendil blev i 1925 tilknyttet Ekstra Bladet
og var fra 1933 bladets handelsredaktør.
Efter krigen fortsatte han på Ekstra Bladet som
chefredaktør frem til 1958.
Umiddelbart efter 29. aug. 1943 blev
Hendil involveret i det tidlige rutearbejde fra
Snekkersten, hvor familien havde sommerhus.
Her etablerede han sammen med kroejer H.C.
Thomsen fra Snekkersten Kro en flugtrute,
ad hvilken ca. 50 personer overførtes til Sverige.
I begyndelsen af oktober 1943, midt
under jødeaktionen, rejste Hendil til Sverige,
hvor han af Ebbe Munck blev involveret i
de igangværende forhandlinger med svensk-
jødiske kredse om oprettelse af ruteforbindelser
til Danmark for at hjælpe de danske
jøder til Sverige. Hendil overbeviste den jødiske
menigheds repræsentanter om, at han
kunne løse opgaven, hvorefter de stillede en
stor sum penge (over 160.000 svenske kroner)
til hans rådighed. Hendils organisationstalent
fornægtede sig ikke. I Malmø, hvor han opslog
hovedkvarter på Hotel Adlon, samlede han de
spredte ruteinitiativer, der var i gang i byen,
og allerede efter 14 dage kunne den første
sejlads gennemføres med kutteren “Julius,”
som bragte 9 passagerer til Sverige.
Organisationen, som fik navnet Dansk-
Svensk Flygtningetjeneste, bestod i starten af
blot tre fartøjer og seks lønnede arbejdere. På
dansk side blev en velfungerende afskiberorganisation
etableret af radioforhandler Robert
Jensen (“Tom”) i København, som varetog
transporten af passagerer til og fra afskibningsstederne.
Efter “Julius-affæren” 11. december
1943, hvor den langsomtgående kutter blev
opbragt af en tysk patruljebåd, omlagdes rutearbejdet
til kontaktsejlads, hvor en svensk
båd mødte en dansk på en på forhånd aftalt
position i Øresund, og her udvekslede post og
passagerer. Hendils organisation voksede og
krævede store indtægter, hvorfor Dansk-Svensk
Flygtningetjeneste i 1944 og i 1945 iværksatte
storstilede indsamlinger blandt danske flygtninge
i Sverige. Indtægterne herfra finansierede
i store træk organisationen frem til befrielsen.
Det var bl.a. Hendils fortjeneste, at Dansk-
Svensk Flygtningetjeneste mht. transport af
“let og levende post” (post og passagerer) blev
en af de største og mest stabile ruter overhovedet.
Antallet af overførte passagerer nåede
op på 1888 personer. Han havde kontakter
til store dele af det illegale arbejde og deltog i
etableringen af flere mindre ruter, bl.a. Dansk
Hjælpetjeneste og Øresundstjenesten.
Hendil var en kontroversiel person. Han
havde et stort organisationstalent, men netop
hans evne til at organisere og rationalisere
bragte ham på kant med mange, når han i effektivitetens
hellige navn påpegede andre ruters
fejl og mangler. Mange fandt Hendils direkte
og stejle facon utålelig, og han blev gentagne
gange kritiseret for at gå efter en monopolisering
af rutearbejdet under sin person. Forhol-
det til enkelte andre ruteledere blev efterhånden
så belastet, at det kun kan betegnes som
hadsk. Det er blevet sagt om Hendil, at han
var “en kampens mand, elsket af de talrige han
hjalp, frygtet af andre hvis adfærd han ville til
livs”.
Dansk-Svensk Flygtningetjenestes arkiv,
RA.
DBL (Jørgen Hæstrup). Leif B. Hendil: Den
åbne dør til den frie verden, 1945. Henrik
Dethlefsen: De illegale Sverigesruter 1943-45,
1993.
Biografi ved Peter Birkelund fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
