Biografi af Poul H. Nedergaard Petersen
Gå tilbage til personvisning
Petersen, Poul Hilmar Nedergaard (9.8.
1907-21.5.1982), sabotageleder.
Poul Petersen var født ind i en borgerlig
familie med en far, der var urmager og senere
selvstændig grosserer. Allerede som helt ung
begyndte han at føle sig i modsætning til sit
miljø. Han læste marxistisk litteratur, flyttede
hjemmefra som 17-årig og blev gift med en
noget ældre kvinde, der var søster til den kommunistiske
formand for søfyrbøderne, Richard
Jensen. I 1932 indmeldte han sig i DKP og i
1937 tog han på egen hånd til Spanien for at
kæmpe for regeringen mod Franco. Han opnåede
rang af “polit-kommisar” (politisk officer)
og ledede hjemrejsen for den største samlede
gruppe danske frivillige. I sommeren 1942
var han med i den lille kreds af partimedlemmer,
der begyndte den organiserede sabotage
i København, og med politiets aktion mod de
spaniensfrivillige den 7. november 1942 måtte
han gå under jorden.
Poul Petersen organiserede den 19. december
et i samtidens øjne dristigt og faretruende
sprængstofkup i Faxe Kalkbrud, der gav organisationen
det første rigtige sprængstof, men
som også førte til en omfattende politiaktion
mod deltagerne, der var på cykel fra København.
Den 20. februar 1943 blev han sammen
med fire andre efterlyst i alle landets aviser med
billede og udlovning af en stor dusør. Petersen,
der var security-bevidst, havde ellers ødelagt
alle tilgængelige fotografier af sig selv, men et
pressebillede af ham taget i 1938 ved ankomsten
fra Spanien til Københavns Hovedbanegård
havde han ikke kunnet få fat i. Tre mand
var blevet taget på Faxe aktionen, hvilket måske
gav det endelige stød til Poul Petersens idé,
om at organisationen for at sabotagen kunne
overleve måtte rekruttere i bredere, ikke-kommunistiske
kredse. At det ikke var sket før, i og
med at et politisk samarbejde med nationale
kredse var indledt med dannelsen af Frit Danmark
allerede i april 1942, er sigende for den
pariastatus sabotagen endnu havde i slutningen
af 1942. I februar 1943 fik han kontakt med
gymnasielever fra Østre Borgerdyd, som han
fik ind i organisationen, og flere unge fulgte
efter. Den 4. april 1943 udførte den nye organisation
fem sabotager i og omkring Hillerød,
hvorefter man som en spøg anså “Borgerlige
Partisaner” (BOPA) for oprettet.
Poul Petersen, der bar dæknavnet “HH”,
var sig sit ansvar bevidst som leder for grupper
af unge mennesker, der var helt uerfarne. De
har samstemmende berettet om, hvordan han
indskærpede, at de ikke måtte optræde som
helte. Han pegede her gerne på de rødglødende
idealister i Spanien, som var stormet frem og
blev skudt ned som de første. Som 35-årig var
han næsten dobbelt så gammel som gymnasieeleverne,
og med sin rod i traditionelle borgerlige
normer som hæderlighed og ansvarsbevidsthed
blev han en slags faderskikkelse for
mange af dem. Således havde han forståelse
for de store vanskeligheder, de unge havde i
forhold til forældre og skole. Paradoksalt nok,
i betragtning af organisationens ringe økonomiske
ressourcer, foretrak han alligevel, at de gik
i fuld illegalitet, fordi de så ikke længere skulle
lyve hjemme om det illegale arbejde. Han
holdt politik uden for arbejdet, men krævede
disciplin og skriftlige rapporter om aktionerne,
som han videregav til den øverste leder, Eigil
Larsen. Da der efter 29. august 1943 blev indført
dødsstraf for sabotage indkaldte han sine
gruppeledere, men også de yngste sabotører til
møde én for én og spurgte dem, siddende på en
bænk ved søerne, om de fortsat ville være med.
I modsat fald kunne de komme til Sverige.
Den 12. januar 1944 blev Petersen sammen
med fire andre BOPA-ledere arresteret på Café
Oehlenschlæger af tysk sikkerhedspoliti. I Vestre
Fængsel blev han slået gennem 11 dage,
men blev herefter ladt i fred og sendt til tysk
tugthus i Schwerin, og bortset fra to måneders
nyt ophold i Vestre i sommeren 1944 tilbragte
han resten af krigen i tysk tugthus. Efter krigen
skiftede han navn til Poul Felvø. Sine sidste år
levede han tilbagetrukket som dyrehandler på
Ærø.
Statsadvokaten for særlige Anliggender
UK1864, RA. Sabotagerapporter i Eigil Larsens
arkiv, ABA. Frihedsfonden 70. To interviews
med Petersen selv, 1978, interviews
med Jørgen Jespersen, 1977, Jørgen Hendriksen,
1979 og Poul Bjarnholt, 1981, FM.
Samtidig korrespondance med Eigil Larsen
optrykt i Leif Larsen: Borgerlige Partisaner,
1982. Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen
BOPA 1942-1945, 1997, s. 135-40.
Biografi ved Esben Kjeldbæk fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
