Biografi af Aage Bertelsen
Gå tilbage til personvisning
Bertelsen, Aage (6.11.1901-15.8.1980), lektor,
flygtningehjælper.
Aage Bertelsen blev involveret i redningsarbejdet
til fordel for de danske jøder kort efter
28. september 1943, hvor rygtet gik, at den tyske
besættelsesmagt ville gennemføre en aktion
mod den jødiske menighed. Han og hans kone,
Gerda, indvilligede i at give husly til to jødiske
børn. Efter razziaen, som fandt sted natten
mellem den 1. og 2. oktober 1943, sygemeldte
Bertelsen sig fra sit arbejde ved Lyngby Statsskole
og helligede sig indsatsen for at hjælpe de
flygtende jøder. Bertelsen er et karakteristisk
eksempel på redningsaktionens spontanitet,
improvisation og konsekvenser. Drevet af indignation
over jødeforfølgelsen, indlod han
sig indledningsvis på at hjælpe sine nærmeste
bekendte. Skeptisk over for illegalt arbejde og
sabotage, afsøgte han først mulighederne for
legal udrejse og familiens hjem fungerede som
et ekspeditionskontor for ansøgninger om visum
til Sverige. I takt med, at håbet om legale
muligheder svandt, etablerede han sammen
med ligesindede et netværk, der skulle sikre
skjulesteder, rejse penge og søge kontakt til
fiskere, som var villige til sejle jøderne illegalt
til Sverige. En hjælp som nu også omfattede
ham ubekendte jøder. Netværket bestod af omkring
120 mennesker fra Lyngby, København
og det øvrige Nordsjælland. Lyngby-gruppen,
som de kaldte sig, fik ligeledes kontakt til andre
illegale netværk, et samarbejde som sikrede en
mere effektiv tilrettelæggelse af udbuddet og efterspørgslen
efter transporter. Gruppen transporterede
ca. 600 mennesker til Sverige fra
Humlebæk ved Øresund inden transporterne
af sikkerhedshensyn blev flyttet til Smidstrup,
sydvest for Gilleleje, hvorfra yderligere 400
nåede over Sundet.
Lyngby-gruppen måtte indstille aktiviteten
efter en Gestapoaktion den 28. okttober
1943, hvor fem af gruppens medlemmer blev
arresteret. Det var lykkedes Gestapoagenten
Paul Hennig at infiltrere gruppen, som faldt i
baghold just som en transport skulle afgå fra
afskibningsstedet i Humlebæk. Bertelsen og
hans kone gik under jorden, mens andre af
gruppens medlemmer straks flygtede til Sverige.
Efter en uges tid i skjul vendte Gerda
Bertelsen tilbage til deres hjem i Lyngby, hvor
hun kort efter blev arresteret af Gestapo. Hun
blev løsladt efter ni dage i Vestre Fængsel.
Bertelsen var i mellemtiden blevet bragt i
sikkerhed i Sverige. Her virkede han frem til
befrielsen i 1945 som lektor ved den danske
skole i Lund. Han blev først genforenet med
sin kone og sine børn efter befrielsen. Konsekvenserne
for de fem medlemmer af Lyngbygruppen,
som blev anholdt den 28. oktober,
er tilsvarende typiske for de milde sanktioner
mod jødernes redningsmænd. En af hjælperne
sad godt to måneder i Horserødlejren, mens
de fire andre efter fem dages fængsling blev
overgivet til det danske politi, som løslod
dem.
Aage Bertelsen genoptog sin lærergerning,
fra 1947 som rektor ved Århus Katedralskole.
Han var i efterkrigstiden levende engageret i
fredsarbejdet (se Her er dit våben fra 1962). I
1952 udsendte han sin personlige beretning om
Lyngby-gruppens arbejde under titlen Oktober
1943 (5. udg. 1993). Bogen er blevet en klassiker
ikke mindst i udlandet, hvor den er oversat
til talrige sprog. Hans beskrivelse af redningsarbejdets
selvfølgelighed og spontanitet har haft
afgørende betydning for omverdenens syn på
danskernes rolle under Holocaust.
Sofie Lene Bak: Dansk Antisemitisme 1930-
1945, 2004.
Biografi ved Sofie Bak fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
