Biografi af Edith Bonnesen
Gå tilbage til personvisning
Bonnesen, Edith (28.9.1911-20.2.1992),
modstandskvinde.
Edith Bonnesen voksede op i et borgerligt
og stærkt nationalt præget hjem. Allerede i
1930’eme fik hun Tysklands racepolitik ind
på livet, hvilket gav hende en dyb afsky for nazismen.
Hun arbejdede fra 1940 i Trafikministeriets
afdeling for tilsynet med privatbanerne,
hvor hun tidligt afskrev fortrolige papirer om
tyske transporter, som hun lod gå videre. I
begyndelsen af 1942 kom hun i kontakt med
den illegale bladgruppe De Frie Danske. Hun
leverede stof til bladet, fremskaffede rationeringskort
og falske legitimationspapirer, og stod
for indsamling af penge til understøttelse af
arresteredes familier. Hendes lejlighed blev et
ofte benyttet mødested for gruppen, hvor hun
også husede eftersøgte personer, bl.a. den første
SOE-agent i Danmark, Mogens Hammer. I
forbindelse med oprulningen af De Frie Danske
og SOE-organisationen i efteråret 1942
blev Bonnesen arresteret tre gange af dansk og
tysk politi, men hver gang løsladt efter få dage,
da hun ihærdigt benægtede enhver deltagelse i
illegalt arbejde. Ved retssagen i feb. 1943 blev
hun frifundet.
I efteråret 1943 blev hun under dæknavnet
“Lotte” tilknyttet ingeniør L.A. Duus Hansen,
som ledede den illegale danske radiosektion
under SOE. Her virkede hun som Duus Hansens
personlige sekretær med kodning og dechifrering
af telegrammer, og stod for at finde
sendesteder og egnede vagter. Senere deltog
hun også i hvervning og instruktion af nye telegrafister.
Under et besøg på Dansk-Svensk
Flygtningetjenestes illegale postkontor på Nytorv
i august 1944 blev Bonnesen arresteret
for fjerde gang. Men det lykkedes hende under
forhøret på Shellhuset at udnytte et ubevogtet
øjeblik til at forlade Gestapos hovedkvarter og
slippe væk. Det var en så uhørt bedrift, at flere
illegale kredse mente, at hun måtte have slået
en handel af med Gestapo, hvorfor der blev
gjort forsøg på at likvidere hende. Misforståelsen
blev opklaret i tide, men stærkt eftersøgt
måtte hun tage til Sverige, hvor hun officielt
blev ansat som sekretær for den amerikanske
konsul i Helsingborg, uofficielt til at betjene
en radiostation (Minestronen), som kort forinden
var etableret i konsulatet. Her varetog
hun forbindelsen til en sender i Danmark og
videresendte meddelelserne til London. Ved
årsskiftet 1944-45 blev konsulen kaldt tilbage
til USA, hvorefter Bonnesen fungerede som
konsul til befrielsen.
I den første efterkrigstid virkede hun ved
Special Forces Mission i København, hvorefter
hun blev ansat i et tekstilfirma, først som
sekretær og senere leder af eksportafdelingen.
I 1952 måtte hun, på grund af en kraftig høreskade
som hun havde pådraget sig ved en skudepisode
under besættelsen, forlade stillingen.
Hun lærte sig mundaflæsning og kunne i 1954
genindtræde på arbejdsmarkedet, hvor hun
frem til 1975 var fuldmægtig i forsvarsstaben.
I en årrække var hun totalt døv, men genvandt
ved en operation i 1963 delvis hørelsen. For
sin deltagelse i radioarbejdet tildeltes hun den
britiske Medal for Courage in the Cause of
Freedom.
Privatarkiv og beretning til Hæstrup 1948,
RA.
DBL (Sv. Cedergreen Bech). Dansk Kvindebiografisk
Leksikon (Peter Birkelund). Lis
Møller: Mennesker på skærmen, 1978. Nina
Bisgaard: Kvinder i modstandskampen, 1986.
Hans Bonnesen: Hemmelig Dansk Radiotjeneste
under 2. verdenskrig, 1992.
Biografi ved Peter Birkelund fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
