til Sverige. Her besluttede han sig imidlertid
Danmark via Leif Hendils illegale rute, men
også i maj samme år at blive optaget i en af
BOPA’s grupper. Dette var et helt usædvanligt
forløb. Selvom enhver deltagelse i modstandsarbejde
indebar et valg, foregik optagelsen typisk
inden for et miljø, man allerede var en
del af. Som returnerende jødisk flygtning fra
Sverige kom Horwitz på alle måder udefra,
og han landede tilmed i den mest aktivistiske
del af den militære modstand, Erik Saxtorphs
afdeling af BOPA. Horwitz har selv givet en
levende skildring af sit møde med dette miljø,
hvor sproget i hans ører var råt og primitivt, og
hvor fattigdommen ikke blot kunne mærkes og
ses, men også lugtes. Horwitz vandt accept, da
han på sin første aktion 3. juni 1944 mod en
maskinfabrik på Nørrebrogade standsede en
dansk politiudrykning ved uden videre at beskyde
den. BOPA-lederen Børge Thing brugte
efter krigen denne episode som belæg for en
teori om, at unge fra middel- eller overklassen
var mindre autoritetstro og derfor havde færre
hæmninger over for politiet end unge med arbejderbaggrund.
Horwitz deltog i den både farlige og svære
dobbeltaktion den 25. juni mod to fabrikker i
Ryesgade og gjorde sine første erfaringer med
likvideringer. I efteråret opdagede han, at nogle
gruppemedlemmer var involveret i berigelseskriminalitet,
og han gik til Børge Thing, leder
af BOPA’s anden store afdeling med sine mistanker.
Resutatet var et større internt opgør,
mens Horwitz flyttedes og blev gjort til leder af
to grupper under Thing. Han deltog i omkring
50 sabotager, de fleste i tiden november 1944
til maj 1945, en periode hvor de traditionelle
industrisabotager var ved at vige for aktioner
af næsten militært tilsnit, der skulle forberede
krigsafslutningen, og dermed aktioner som ofte
gennemførtes under ildkamp. Det var grupper
under Horwitz’ ledelse, som den 27. marts
1945 med en sindrig anvendelse af et godstog
sprængte bromekanismen på Langebro, således
at 17 danske handelsskibe i Sydhavnen
ikke kunne anvendes af tyskerne. Horwitz
selv havde lige siden sin ankomst til Danmark
måttet leve under jorden. Fra september var
han efterlyst af Gestapo, og i marts 1945 blev
han såret tre steder under flugt fra sit logi. Måneden
før havde han oplevet, at tre medlemmer
af de grupper, han havde ansvaret for var blevet
fanget og henrettet. Han har mindedes disse
sidste forårsmåneder inden befrielsen som en
tid, hvor kræfter og nerver var sluppet op, både
hos ham selv og hos andre. Han havde da også
efter 5. maj svært ved at finde tilbage i tilværelsen
som kontorelev på et rederi. Men trods
eftervirkningerne af krigen gennemførte han et
lægestudium, fik en praksis og blev siden også
redaktør af en lægebrevkasse.
I 1964 udgav han Af en illegals erindringer,
idet journalisten Knud Rasmussen her førte
hans levende fortælling til en båndoptager i
pennen. Bogen gav et ærligt, usminket billede
ikke blot af sabotagen men også af, hvordan
en likvidering foregik, og hvorledes man selv i
det disciplinerede BOPA havde haft en større
sortbørsaffære. Ugepressen bragte uddrag af
bogen, og det havde omkostninger i forhold til
nogle af de tidligere kammerater. Kendt af en
større offentlighed blev han ved sin deltagelse
i TV-programmet Her har du dit liv.
Interview til Frihedsmuseet 1979. Spørgeskema
1991, FM 7D-27(M).
Hugo Horwitz: Profession: sabotør, 1985. Esben
Kjeldbæk: Sabotageorganisationen Bopa
1942-1945,1997. Peter Øvig Knudsen: Efter
drabet, 2001, s. 75-91.
Biografi ved Esben Kjeldbæk fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
