af Dansk Samling, minister i befrielsesregeringen.
Landbrugsskole, inden han i 1926 overtog
slægtsgården i Moeskær ved Randers. Han var
sognerådsformand 1937-45. Juul Christensen
var blevet indvalgt på en sogneliste, der samlede
Radikale og Venstre, men havde allerede
sidst i dec. 1936 tilsluttet sig Dansk Samling
i forbindelse med et partiforberedende kursus
på Egaa Efterskole. Han er et eksempel på de
tidlige aktivister, der blev omdrejningspunkt
for Dansk Samlings arbejde i et lokalområde
i en situation, hvor lokalafdelinger ofte enten
ikke fandtes eller var små og ustabile. Han
var folketingskandidat for partiet ved valgene
i 1939, 1943 og 1945.
Under besættelsen havde Juul Christensen
kun perifer forbindelse med illegalt arbejde.
Han arresteredes ved den tyske aktion mod
Dansk Samlings folketingskandidater og tillidsfolk
15. juni 1944 og sad seks uger i Horserødlejren,
men blev løsladt forud for fangernes
overførsel til Frøslevlejren. Juul Christensen
var blevet indvalgt i Dansk Samlings øversteråd
i 1943, og han deltog ved et par lejligheder i
de illegale programdrøftelser op til befrielsen.
Ved befrielsen indtrådte Juul Christensen i
regeringen som minister uden portefølje. Det
skete i nogen grad på afbud i en situation,
hvor partiets parlamentariske leder, Robert
Stærmose, var i USA, og det yderligere havde
vist sig umuligt at få en af teologerne blandt
medlemmerne til at overtage det tildelte fagministerium,
Kirkeministeriet. Den urutinerede
Juul Christensen kom hurtigt i vanskeligheder.
Først undsagde han både internt i regeringen
og offentligt bestemmelsen i regeringsgrundlaget
om, at grænsespørgsmålet ikke skulle rejses,
og blev derved anledning til tilføjelsen af den
indholdstomme passus om, at mindretallenes
forhold nord og syd for grænsen skulle undersøges.
Selv var han på Askov blevet præget
af H.P. Hanssens moderate og demokratiske
linje i Sydslesvigspørgsmålet. Dernæst blev
Juul Christensen 26. maj 1945 angrebet i Folketinget
af Retsforbundets Oluf Pedersen for
på et møde i Randers truende at have henvist
til, at det var modstandsfolkene, som havde
våbnene, samt hævdet, at værnemagerne nød
politisk beskyttelse. Juul Christensen ville kun
vedkende sig udtalelsen om våbnene i en form,
hvis pointe var en advarsel mod at benytte dem
og derved tabe freden. Men i forbindelse med
sit forsvar fremførte han, at regeringen ikke var
parlamentarisk sammensat, hvorfor ministrene
fra modstandsbevægelsen først og fremmest
måtte være forpligtet over for denne. En mistillidsdagsorden
fra Oluf Pedersen blev imødegået
af en afværgedagsorden fra regeringen,
hvori der henvistes til nødvendigheden af at
opretholde den nationale fællesregering, men
ikke eksplicit udtaltes tillid til Juul Christensen.
Juul Christensen var landsformand for
Dansk Samling 1948-50 og folketingskandidat
for partiet sidste gang i 1964.
Beretning 1962 til Terkel Engberg samt arkiv
vedr. Dansk Samling, FM 5K-21. Båndinterview
1976, KB.
DBL (Helge Larsen).
Biografi ved Henrik Lundbak fra Gads Leksikon Hvem var Hvem 1940-1945 (2005). Redaktion: Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer. Gengivet med forfatterens og forlagets tilladelse.
