Biografi af Johannes Alsbjerg

Gå tilbage til personvisning
 
Skovopsynsmand, f. 27.1.1901, i Højslev
sogn, Viborg amt, d. 14.1.1944 i Skalmstrup
ved Stoholm.
F.: Vognmand, gårdejer Visti Alsbjerg, f.
4.4.1869, d. 20.2.1953, og hustru Ingeborg
Jensen, f. 27.9.1871, d. 28.1.1956.
Gift 12.6.1924 med Kathrine Nielsen, f.
14.6.1904. (B.: D. 5.1.1927, P. 24.7.1924).
 
Tilknyttet modtagegruppe i Stoholm. Skolegang
på Røgind Skole i Viborg amt.
I 1943 organiseredes en modtagegruppe i
Viborg af kreditforeningsassistent H. Wøldike
(se denne). Sammen med faldskærmsmanden
Jacob Jensen udvalgte man en plads
på Gammelstrup Hede til modtagelserne.
Leder på stedet blev Johannes Alsbjerg, og
en gruppe, bestående dels af viborgfolk og
dels af folk fra Stoholm, blev stillet på benene.
Noget senere gled viborgfolkene ud
og i stedet kom to skivefolk, Jacob Alsbjerg,
broder til Johannes Alsbjerg, og Peter
Jensen ind. I oktober gennemførte man
den første modtagelse. En ny modtagelse i
december slog fejl, hvorefter en anden modtageplads
for Stoholmgruppen blev udvalgt.
Ved nytårstid blev tre faldskærmsmænd arresteret
i Århus, hvilket førte til oprulningen
af en lang række grupper over hele landet.
Gruppen i Stoholm var ikke advaret,
og den 13. januar arresteredes en række af
medlemmerne. Johannes Alsbjerg var tilfældigvis
ikke hjemme, men da han erfarede,
hvad der var sket, begik han selvmord for
at undgå arrestation.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 16.112
D.f.U., 30.245/44
UFF., 9.
Litteratur:
Frit Danmarks Hvidbog, II, side 478
Hemmelig Alliance, I, side 276, 279-280.
Modstandsbevægelsen i Viborg, side 190.
T idsskrifter:
Danskeren, nr. 14, 9.6.1944
Hedeselskabets Tidsskrift, nr. 4, 1945
Dansk Pressetjeneste, 24.1.1944
Avisstof:
Skive Folkeblad, 9.5.1945
Social-Demokraten, 20.8.1945
Viborg Stifts Folkeblad, 20.7.1945
Ålborg Amtstidende, 31.5.1945
Monumenter:
Mindesten i Stoholm, 70 m syd for skovfogedhuset
i Liebe.
Andet:
Begravet, Feldingbjerg sogns Kirkegård, litra
F-4-8.

Biografi fra: Faldne i Danmarks frihedskamp (2. udgave), 2010, s. 21 f.

 


Udviklet af ditmer a/s