Biografi af Poul Ib Gjessing

Gå tilbage til personvisning

 

Skibsfører, f. 31.3.1909 i Silkeborg, d. 23.6.

1944 i Ryvangen.

F.: Kunstmaler og adjunkt Ejnar Gjessing,

f. 1876, d. 1933, og hustru Anna Dorthea,

f. 1882, d. 1953.

Gift med Else Vognsen Jensen, f. 11.6.1916 i

Ålborg. (B.: P. 22.5.1937, D.20.9.1944).

 

Central skikkelse inden for modstandsbevægelsen

i Nordjylland.

Forlod skolen med mellemskoleeksamen

og sejlede med skoleskibene „Georg Stage“

og „København“ , senere som matros i ØK

og Grønlandske Handel. Styrmandseksamen

1931, skibsførereksamen 1932. Under aftjeningen

af sin værnepligt inden for søværnet

sendt med „Gefion“ til Østgrønland under

striden mellem Norge og Danmark om

dette område. Sejlede for Switzer og med

ekspeditionsskibet „Dana“. Var tillige knyttet

til andre videnskabelige undersøgelsesekspeditioner

til Spitzbergen, Færøerne,

Grønland og Island. Besluttede 1937 at

emigrere til det tidligere Dansk Vestindien,

men forhindredes heri af krigens udbrud.

Han var ulykkelig over at være blevet spærret

inde i et land, hvor det ikke var muligt

at bekæmpe Tyskland og ønskede at komme

til England, idet han mente, at man dér

havde mangel på uddannede skibsofficerer.

Sammen med vennen Hans Jørgen Henriksen,

sin hustru og barn forsøgte han flere

gange at sejle til England, første gang i 1941

med en fiskerkvase, men forsøgene mislykkedes.

Under krigen blev han medlem af

Dansk Samling, og herved skabtes kontakt

til modstandsbevægelsen. I marts 1943 slog

familien sig ned i Ålborg, og et samarbejde

kom i stand med faldskærmsmanden Paul

Jensen, som var den faktiske leder af sabotagen

og nedkastningsarbejdet i Nordjylland,

og godsejer Flemming Juncker. Han blev

inddraget i forskellige former for modstandsarbejde,

såsom kurérvirksomhed, sabotage

og våbenmodtagelse, hvor han bl. a.

var med ved nedkastningen 17.8.1943 ved

Madum sø, hvor Niels Erik Vangsted blev

dræbt og Poul Edvin Kjær Sørensen taget

til fange (se disse). I oktober 1943 flyttede

Gjessing ind i en villa i GI. Hasseris, og her

indrettedes faldskærmsfolkenes nordjyske

centrum. Villaen tjente desuden som våbendepot,

og i kælderen blev „Danmarks formentlig

ældste illegale værksted“ indrettet.

(Hemmelig Alliance, II, s. 258). Gjessing

udnyttede her den erfaring med våben og

sprængstof, han havde erhvervet sig, dels

som skibsofficer og dels fra issprængninger

på Grønland. Sammen med Paul Jensen

fremstillede Gjessing håndgranater af stålrør

og engelsk sprængstof, ligesom han eksperimenterede

med et raketvåben, der skulle

benyttes ved angreb på tyske bygninger.

Som en udløber af Gestapos arrestation af

Årsgruppen i slutningen af februar måned

1944, arresteredes Gjessing 29.2. på Ålborg

banegård sammen med Christian Ulrik Hansen

(se denne). Den følgende dag arresteredes

hans hustru og Hans Jørgen Henriksen i

villaen i Hasseris. 19.6.1944 blev der ved

krigsretten i København afsagt dødsdom

over Poul Ib Gjessing, Christian Ulrik Hansen

og Hans Jørgen Henriksen og fem medlemmer

af Årsgruppen. Den 23.6.1944 blev

de alle skudt i Ryvangen. Disse henrettelser

- det første større antal henrettede indtil

da - var tyskernes repressalie for én af de

største sabotageaktioner under krigen, BOPA’s

sabotage mod Riffelsyndikatet 22.6.

1944. Efter befrielsen blev Gjessings lig fundet

i Ryvangen og bisat dér 29.8.1945.

 

KILDER:

Arkivstof:

ER., 10.401

D.f.U., 30.204/44, UFF., 265

Rigsarkivet, Else Gjessings Beretning,

Jens Paul Jensens Beretning

Kgl. Biblioteks samling af illegale tryk, biografier,

Poul Gjessing.

Litteratur:

Danmark under Jorden, s. 54

De fem lange Aar, II, s. 764

De sidste Timer, s. 71 (foto)

Hemmelig Alliance, II, s. 19, 258

Himmerlands Søn. En skildring af Chr. U.

Hansens liv, s. 17

Hvidstengruppen, s. 89

46 Navne, s. 19-20 (foto).

Tidsskrifter:

Danskpolitik, 16.2.1946

Ålborg Katedralskole, 1945-46

Information, nr. 207, 1944.

Avisstof:

Demokraten, 30.8.1945

Fyens Stiftstidende, 5.5.1945

Information, 29.8.1945

Jyllands-Posten, 30.8.1945

Politiken, 24.6.1945

Aalborg Amtstidende, 31.5.1945

Aalborg Stiftstidende, 5.5., 13.5., 30.6., 26.8.

1945

Monumenter:

Mindeplade, Ålborg Katedralskole

Mindeplade, Spejderborgen, Ålborg.

Andet:

Begravet i Ryvangen.

Se biografier over: Christian U. Hansen, Hans

Jørgen Henriksen, Poul Edvin Kjær Sørensen og

Niels Erik Vangsted.

 

Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 126-127.


Udviklet af ditmer a/s