Biografi af Harald Frederik Valdemar Hein

Gå tilbage til personvisning
Stenhugger, f. 13.2.1898 i Linkoping, Sverige,
d. 5.2.1945 i Neuengamme.
F.: Møller Carl Christian Gustav Hein, f.
ca. 1856, d. 1935 i Horsens, og hustru Marie
f. Dagnæs, d. 1936 i Horsens.
Gift 26.12.1923 med Karla Christine Olesen.
(B.: D. 25.6.1928, D. 21.10.1940).
 
Tilknyttet nedkastnings- og sabotagegruppe
i Ålborg.
Harald Hein drev gennem ca. 20 år sten-
huggervirksomhed i Ålborg. Forskellige til-
lidshverv. Aktiv fagforeningsmand. Medlem
af Danmarks kommunistiske Parti. Hans
indtræden i modstandsarbejdet var en logisk
fortsættelse af det arbejde, han havde lagt
i „Røde Hjælp“, en organisation, som i
midten af trediverne hjalp antinazistiske
flygtninge fra Tyskland. Han tilknyttedes
den illegale modstandsorganisation, der un-
der faldskærmsmanden Paul Jensens ledel-
se opbyggedes i Nordjylland med Ålborg som
centrum. Han blev her leder af en nedkastnings-
og sabotagegruppe. Efter vellykkede
modtagelser i juni og juli kom gruppen
i august ved en nedkastning ved Madumsø i
Rold Skov i ildkamp med tyske soldater.
Herunder dræbtes et af gruppens medlemmer,
Erik Vangsted, medens et andet, Kjær
Sørensen, blev taget til fange (se disse). Her-
efter måtte de øvrige medlemmer af gruppen
gå under jorden, således også Harald
Hein. Den 9.12.1943 blev han anholdt i Kol-
ding af det tyske sikkerhedspoliti. Deportere-
des senere til Neuengamme, hvorfra han
kom på udkommando til Husum. Nedbrudt
af sygdom førtes han tilbage til Neuengam-
me, hvor han døde af et heftigt anfald af
dysenteri i begyndelsen af februar 1945.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.957
D.f.U., 31.048/45
UFF., 368.
Litteratur:
Besættelsestidens illegale blade og bøger 1940-
45, s. 72.
Arboe Rasmussen: Den første, s. 33, 36 og 42.
Den illegale presse, s. 533
Den parlamentariske Kommission, VII a I,
s. 265
Helvede har mange navne, s. 175
Mange er kaldede, s. 28.
Tidsskrifter:
Stenarbejderen, nr. 3, 1945
Stenhugger Tidende, nr. 6, 1945
Danskeren, 9.4.1945
Fri Presse, sept. 1943.
Avisstof:
Aalborg Amtstidende, 31.5.1945
Aalborg Stiftstidende, 5.5.1945.
Monumenter:
Mindeplade i Mindelunden på Aalborg Almenkirkegård
Mindeplade, Dr. Tværgade 3, København
Mindeplade i Ryvangen
Mindeplade hos Naverne i Ålborg.

Udviklet af ditmer a/s