Biografi af Benny Randau Mikkelsen

Gå tilbage til personvisning
Mekaniker, f. 23.8,1925 i Århus, d. 26.5.
1944 i København.
F.: Arbejdsmand Frode Mikkelsen, f. 25.10.
1900, og hustru Laura f. Jørgensen, 3.1.
1900 ved Bogense, d. marts 1945.
 
Medlem af sabotagegruppe i Ålborg.
Skolegang på Valdemarsgade Skole i Århus,
derefter i lære hos radioforhandler
Bendixen, Århus. Udlært som cykelsmed i
H. Larsens cykelforretning. Medlem af Danmarks
kommunistiske Parti.
Benny Mikkelsens fader var tillidsmand
og medlem af arbejdsmændenes fagforening,
Århus. Både han og hans fader kom
tidligt med i modstandsarbejdet og var her
blandt andet aktive i flygtningearbejdet.
Som følge af denne illegale virksomhed
måtte forældrene flygte til Sverige, mens
Benny Mikkelsen fortsatte arbejdet i sabotagegruppen
„AA. E.“. Kom senere med
i ledelsen af det illegale blad „Ungdommens
Røst“. Benny Mikkelsen var endvidere aktiv
ved distributionen af „Frit Danmark“
og med i forsøget på at befri Christian Ulrik
Hansen (se denne) fra Kong Hansgades
arrest. En af Ålborgs farligste stikkere var
en kørelærer ved navn Ernst Mikkelsen, hvis
virksomhed nødvendigvis måtte standses.
Sammen med en kammerat foretog Benny
Randau Mikkelsen en aktion imod ham,
der dog mislykkedes, da Ernst Mikkelsen
bar skudsikker vest. Under aktionen dræbtes
kammeraten, og kort tid efter arresteredes
Benny Randau Mikkelsen, formentlig som
følge af en angivelse. Han overførtes til Vestre
Fængsel og dømtes den 22.5.1944 til døden
ved en tysk krigsret i Dagmarhus. Den 26.5.
henrettedes han ved skydning i Ryvangen.
 
KILDER:
Arkivstof:
ER., 15.326
UFF., 673.
Litteratur:
A. C. M. Larsen: Under Nazis Terror, Odense
1945, s. 38
Danmark under Jorden, s. 53
De fem lange Aar, II, s. 742
De sidste Timer, s. 45-49 (foto)
De sidste breve, s. 35-38
Bogen om Leif, s. 38
Vor Vej til 5. Maj, s. 195, 302-303
Frit Danmarks Hvidbog, II, s. 477
Aarhus under Besættelsen, s. 328.
Tidsskrifter:
Danskeren, 14.6.1944, nr. 14, 20.12.1944,
nr. 4
Ungdommens Røst, 1.6.1945.
Avisstof:
Børsen, 5.5.1945
Demokraten, 17.5.1945
Politiken, 26.5.1944
Aalborg Amtstidende, 31.5.1945
Aalborg Stiftstidende, 5.5., 11.6., 19.6., 25.6.
1945.
Monumenter:
Mindeplade, Dr. Tværgade 3, København
Mindeplade i Ryvangen.
Andet:
Begravet, Ålborg Almen Kirkegård, W-33-7-
38/39-147/48.
Se biografi over Hans Jensen.
 
Biografi fra: Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45, 2. udgave, 2010, s. 291-92.

Udviklet af ditmer a/s