Biografi af Aage August Agersted

Gå tilbage til personvisning
 
Politimester, f. 19.2.1895 i Havdrup, d. 2.
12.1944 i Neuengamme.
F.: Købmand, proprietær Frederik Carl
Christian Agersted, f. 30.5.1846, d. 16.10.
1914 og hustru Augusta Sidse Mathilde f.
Jensen, 2.8.1852, d. 7.5.1918.
Gift 17.10.1919 med Ida Marie Larsen, f.
5.8.1895. (B.: D. 10.5.1922).
 
Organisator og leder af P-kompagnierne.
Aage August Agersted blev i 1914 student
fra Frederiksberg Gymnasium og gik
derefter ind i hæren. 1918 udnævnt til premierløjtnant.
Overgik ved hærreduktionen i
1923 til reserven og tog - efter at have
studeret i nogle år - juridisk embedseksamen
i 1928. Sekretær ved Københavns byret,
sagførerfuldmægtig, senere politifuldmægtig
i Horsens. 1935, politimester i Åbenrå.
1943, udnævnt til chef for ordenspolitikommandoen
for Jylland og Fyn. Aage August
Agersted var som sagkyndig i politisager
tilknyttet Silkeborg-administrationen,
som i november 1943 blev oprettet som en
del af den danske centraladministration på
grund af de tyske befæstningsarbejder i Jylland.
Som et led i den ændrede „P-plan“
arbejdede politimester Agersted fra midten
af november 1943 på at organisere opstilling
af militære modstandsstyrker i Jylland
og på Fyn. Foruden arbejdet med at organisere
P-gruppeme havde politimester Agersted
fra efteråret 1943 kontakt med Hærens
efterretningstjeneste, med oberstløjtnant
Feddersen, som fra efteråret 1943 ledede
opbygningen af undergrundshæren i
Midtjylland, og med Toldstrup, chefen for
våbenmodtagelserne i Nordjylland. Af den
danske hærs beholdninger var et antal våben
udlånt til politiet, og disse var bestemt
til at indgå i bevæbningen af de grupper,
der opstilledes. De ledende politifolk i Jylland,
som havde kontrol med P-ordningens
våben, havde ordre til at udlevere våbnene
til modstandsbevægelsen, hvis Agersted arresteredes.
Den 26.5.1944 blev Agersted og
hans nærmeste medarbejder, Johnstad-Møller,
arresteret, og Paludan-Müller, der ligeledes
var involveret i arbejdet, dræbt, da
han modsatte sig arrestation. Hermed fjernedes
grundlaget for opstillingen af de jydske
P-grupper.
Politimester Agersted sad først i Århus
arrest for derefter at blive overført til Vestre
Fængsel og Frøslevlejren og senere den
15.9.1944 deporteret til Neuengamme. Han
blev siden overført til Porta Westfalica, men
kom i november 1944 på en sygetransport
tilbage til Neuengamme, hvor han døde den
2.12.1944 af dysenteri.
 
KILDER:
Ar kiv stof:
ER., 15.880
D.f.U., 30.024/44
UFF., 5.
Rigsarkivet: Oberstløjtnant O. J. Feddersens
beretning.
Oberstløjtnant O. J. Feddersens arkiv: „Oplysninger
om modstandsbevægelsen i Vejle“.
Litteratur:
De faldt for Fædrelandet, side 66-69 (foto)
In Memoriam, nr. 1 (foto)
Hemmelig Alliance, I, side 36 og 123
Helvede har mange navne, side 164.
Politiets Mindeblad, side 12 (foto)
Toldstrup, side 97-98
Danmark under Besættelsen, III, side 302
Til landets bedste, side 232 og 475
Danmarks Frihedskamp, I, side 149
Besættelsens Hvem-Hvad-Hvor, side 426
Aage Trommer: Modstandsbevægelsen i Aabenraa
og omegn, Sønderjydske årbøger, 1965, side
158.
Juridisk og Statsvidenskabelig Stat 1946
Dansk Politi Stat, II, 1934, side 30
Håndbog for Hæren, 1946 (Hærens faldne)
Kraks blå bog, 1943, side 30
Tidsskrifter:
Sønderjydsk Månedsskrift 1945, side 90
Danskeren 1944, nr. 14, side 6
Gestapofangen, 1952, nr. 6-7, p. 7
Tidsskrift for Politivæsen, 1945, nr. 18, p. 299
Information, 16.6.1944, nr. 200, 26.1.1945, nr.
393, 20.2.1945, nr. 414.
A visstof:
Berlingske Tidende, 8.8.1945
Demokraten, 25.5.1945
Jyllands-Posten, 2.6.1945
Jydske Tidende, 4.8.1945, 26.5.1945, 16,5.1945
Viborg Stifts Folkeblad, 8.6.1945.
Monumenter:
Mindeplade, Officersskolen, Frederiksberg Slot
Mindesten på Ringsted Kirkegård
Mindeplade i Ryvangen
Mindeplade på Åbenrå politistation
Mindeplade på Politigården i København
Mindeplade på Kometskolen, Kronborg
Mindeplade på Frederiksberg Gymnasium
Mindesmærke på Skamlingsbanken.
Andet:
Se biografi over Søren Christian Jensen Serup
og Svend Bartholin Paludan-Müller. Medlem af
Det konservative Folkeparti.

Biografi fra: Faldne i Danmarks frihedskamp (2. udgave), 2010, s. 18 f.

 


Udviklet af ditmer a/s